FC København bruger lige nu over syv gange så mange penge på at hente et Superliga-point som FC Fredericia og fire gange så meget som førerholdet AGF.

Det viser en opgørelse, som er lavet ud fra de estimerede spillerbudgetter, som Tipsbladet anslog i starten af denne sæson.

Spørger man B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge, så springer FCKs tal i øjnene, selvom de altid ville skulle bruge mange penge per point. 

»Selvfølgelig er der nuancer til tallene - FCK har de dyreste spillere, og derfor er point generelt dyrere for storklubben.«

»Men det er alligevel bemærkelsesværdig, hvor meget FCK skiller sig ud her. Og proportionelt halter man jo alvorligt efter FC Midtjylland. Det er tal, som de knap så fodboldkyndige mænd i bestyrelsen nok har meget svært ved at sluge.«

Sportsredaktøren sender også et skulderklap til nogle dygtige købmænd, der samtidig har fodboldfagligheden med sig.

Storaktionær Lars Seier Christensen og FCK-direktør Jacob Lauesen i Parken.
Storaktionær Lars Seier Christensen og FCK-direktør Jacob Lauesen i Parken. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Så fremhæver tallene også, at der er hold, der har en utrolig evne til at få meget ud af lidt - og det er de samme hold sæson efter sæson, Randers og Silkeborg.«

FCK fik en sejr i pokalturneringen onsdag aften mod Hobro, hvilket var den første i over en måned.

De danske mestre møder lørdag kl. 18 oprykkerne fra Fredericia.

B.T. Fodbold

I dag dykker panelet ned i FC Københavns krise - og stiller spørgsmålet, om tiden ikke er inde til et trænerskifte. Resten af runden tages også under kærlig behandling. Vært: Lasse Vøge Medvært: Johnny Wojciech Kokborg Producer: Teis Thornberg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen