Álvaro Morata humpede rundt og tog sig til benet efter kollision med vagt i EM-semifinale mod Frankrig.

Den spanske landsholdsanfører Álvaro Moratas deltagelse i søndagens EM-finale er usikker.

Efter tirsdagens 2-1-sejr over Frankrig i semifinalen i München blev den 31-årige angriber tacklet af en sikkerhedsvagt, mens de spanske spillere fejrede finalepladsen.

Flere sikkerhedsvagter jagtede en baneløber, der var sprunget ind på græsset for at få taget en selfie med sin mobiltelefon.

En af vagterne skvattede, da han nærmede sig Morata og ramte den spanske spiller på benene.

Anføreren tog sig straks til et område omkring knæet og begyndte at humpe rundt, mens sikkerhedsvagten hurtigt fik rejst sig op og støttede angriberen.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor galt det står til med Álvaro Morata, oplyser landstræner Luis de la Fuente.

- Vi må vente og se, når det gælder Álvaro. Der skete noget under fejringen. Noget med hans ben. Vi tror ikke, at det er noget alvorligt, men vi må vente til i morgen (onsdag, red.) og se, siger han.

Et større antal baneløbere har præget EM i Tyskland. Portugals gruppekamp mod Tyrkiet blev afbrudt gentagne gange, da baneløbere ville have taget selfies med portugisiske Cristiano Ronaldo.

Spanien skal i søndagens EM-finale møde England eller Holland. De to hold står overfor hinanden onsdag aften klokken 21.00 i Dortmund.

/ritzau/TT

Hør blandt andet Bjarne Riis fortælle en sær barndomshistorie fra 5. klasse – omhandlende et sæt tyrenosser – i det nyeste afsnit af B.T.s populære podcast 'Touren på Bagsædet'. Lyt og følg podcasten på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Touren på bagsædet

B.T.-drengene er ved at gå til af kedsomhed over dagens etape og søger rådgivning fra mytiske Jørgen Leth. Tour-ikonet erkender, at han faktisk slog væk fra dagens etape, men han vil IKKE høre tale om, at løbet generelt er kedeligt. Leth afslører også sin lidenskab for en rytter, han ellers ikke holder af. Bjarne Riis deler en sær barndomshistorie om et sæt tyrenosser, og Magnus Cort afslører, at han slet ikke må barbere sig. Der er også nyt fra Jonas Vingegaard, Johan Bruyneel, Chris Juul og meget, meget, meget andet. Podcasten er sponseret af Airtox