Plakater med Ronaldo flået ned: 'Helvede bryder løs'
En masse støtteplakater med Cristiano Ronaldo skaber stor virak i Portugal.

En masse støtteplakater med Cristiano Ronaldo skaber stor virak i Portugal.

Dramaet efter Cristiano Ronaldos farvel til Portugals landshold dagen før torsdagen landskamp i Parken mod Danmark er på ingen måder ved at ebbe ud.
Beboerne i den portugisiske hovedstad Lissabon har de seneste dage set en masse støtteplakater til verdensstjernen, skriver mediet Record.

'Tak, Cristiano Ronaldo, for alt, du har gjort for Portugal, tak, kaptajn,' står der på plakaterne.
Og der er ligeledes hårde ord til Portugals landstræner Jorge Jesus, der jo valgte at sætte Ronaldo på bænken til kampen mod mod Danmark, hvilket fik ham til forlade landsholdslejren.
'Jorge Jesus var ikke opgaven voksen. Han mangler empati i håndteringen af CR7, fejlbehandling af en kaptajn og et opblæst ego,' står der på plakaterne om landstræneren.
Manden bag plakaterne er Fernando Maia, der har et firma, der specialiserer sig i reklameplakater.
»Når jeg sætter en reklameplakat op af Cristiano Ronaldo bryder helvede løs,« siger han til det portugisiske medie.
Årsagen til den melding er, at politiet i Lissabon ikke mener, at der var givet tilladelse til plakaterne, og derfor er de blevet revet end af ordensmagten.
Fernando Maia har dog ikke tænkt sig at holde igen med hænge flere plakater op.
Han har nemlig tænkt sig at hænge en plakat op ved siden af Estadio do Dragao i Porto, hvor Portugal søndag spiller hjemmekamp mod Norge, skriver mediet.
Du kan lytte til B.T. Fodbold på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast, YouTube eller ved at trykke 'lyt' herunder: