Peter Strandgaard Larsen blev kun 11 år gammel.
Selv om han blev født med en hjertefejl, der endte med at være fatal for ham, var hans hjerte fyldt med passion for fodboldklubben Liverpool.
»Generelt var han hårdt ramt af hjertefejlen, og i perioder var han meget hårdt ramt, hvor han lå i en seng i 14 dage i træk, hvor han ikke kunne andet end at gå på toilet. Trods de ting var han ualmindeligt livsglad og hjælpsom. Det er ikke til at beskrive,« fortæller hans far, Mikael Strandgaard, der har en bøn og et budskab til danskerne.
Men dem vender vi tilbage til.
Et hjerte består af to hjertekamre: et, som pumper blod rundt i kroppen, og et, der pumper blod rundt i lungerne. Det var sidstnævnte, der fejlede hos Peter Strandgaard Larsen, og da han kun var syv dage gammel, fik han det fjernet, så han kun havde ét kammer tilbage.
Det skete få dage efter, at familien egentlig havde indstillet sig på, at den lille dreng skulle dø.
På trods af kirurgens spådom om, at han ville kunne leve et godt liv i 15-20 år, døde Peter Strandgaard Larsen langt tidligere.
Han havde ni gode år ud af sine 11, siger Mikael Strandgaard om sønnen, der var skrevet op til et nyt hjerte gennem en donor. Men drengens sjældne blodtype betød, at hans chancer for at få et andet hjerte blev reduceret med 85 procent.
Det fik han aldrig, og det har fået hans far til at stå frem med en bøn og et stærkt budskab.
»Efter Peter døde, lovede jeg ham, at jeg ville indsamle penge til børn med hjerteproblemer for at støtte forældre og andre hjertesyge børn. Han har jo nok ikke hørt det, men jeg har lovet ham det,« siger Mikael Strandgaard, der ved artiklens publicering havde indsamlet mere end 70.000 kroner via Hjerteforeningen.
Derudover har faren oprettet Facebook-gruppen 'Alle skal være donor fra fødslen', og her er beskeden ikke til at tage fejl af.
»Jeg kan forstå, hvis man fravælger det, det har jeg respekt for, men alle skal fødes som donorer i hele verden. Det er mit budskab. Jeg mener det i ramme alvor. Det er frygteligt at se et barn gå til, fordi der ikke er en donor. De to ting vil jeg kæmpe for resten af mit liv,« fastslår han.
Da Peter Strandgaard Larsen fik at vide, at han var sat på listen til et nyt hjerte, reagerede han meget voldsomt. Men det var ellers det, der kunne have reddet hans liv.
»Han var bange for, at han ville blive et andet menneske med andre følelser og sådan nogle ting. Han var meget ked af det i flere uger,« fortæller Mikael Strandgaard.
Følelserne for fodboldklubben Liverpool var der dog ingen tvivl om, at han havde.
»Jeg har siddet og set fodbold med ham, og jeg har været Liverpool-fan i 30 år. Sådan er det jo typisk med forældre, de præger deres børn til at holde med det rigtige hold. Han jublede med mig, når de scorede. Han vidste, hvem der var de gode og de dårlige.«
Peter Strandgaard Larsen nåede lige akkurat ikke at opleve Liverpool vinde et engelsk mesterskab. Det vandt klubben 25. juni, mens han selv døde 31. maj.
Til gengæld fik han en lillebror kort inden sin død, som han nåede at hilse på.
Den unge dreng var ikke i tvivl om, hvad hans skæbne var. Han vidste, hvor galt det stod til. Også i de sidste uger.
»1. maj fik vi at vide, at han ikke havde lang tid tilbage at leve i, men vi kæmpede stadig videre i håbet om, at han skulle klare sig. Vi kunne dog godt se, hvor det bar henad,« siger Mikael Strandgaard.
Under en uge inden han forlod denne jord, kom drengen med en hjerteknusende besked til sin far.
»Om torsdagen fire dage inden hans død, sagde han til mig, at han ville dø, inden ugen var omme. Han ville dø uanset hvad. Hvis ikke det var af naturlige årsager, skulle jeg hjælpe ham, fordi han var i så store smerter.«
Søndag aften klokken 10 bad Peter Strandgaard Larsen om et skud morfin fra en af sundhedsplejerskerne. Kort efter døde han.
Hans far kalder ham for »en lille beslutsom herre.«
Og det er svært at anfægte.
