Den tyske Brøndby-chef, Alexander Zorniger, bragte efter sin danskerløse startopstilling mod Hobro i søndags mange danske sind i kog.

Han forekommer at være personificeringen af en såkaldt tysk ledelsesstil. Og når vi siger det i Danmark, mener vi typisk ikke alene udansk, men også forkert.

Men er det nu også forkert, når han mener, at danske talenter ikke har mentaliteten til at slå igennem på højeste niveau?

For man kan jo teoretisk set godt have ret, selv om man er tysker.

Ja, det er helt absurd at påstå, at danske talenter generelt ikke har 'mentaliteten til højeste niveau', som vi må forstå på Zorniger, at eksempelvis Brøndby tilhører. For der er naturligvis alle mulige forklaringer på forskellige spilleres succes og fiasko!

Lad mig underbygge mit svar med egne erfaringer fra min seneste tid som manager i Silkeborg.

Silkeborg havde den udtalte ambition, at vi ikke alene skulle vinde, men vi skulle også vinde med en stor procentdel egenudviklede spillere. Gerne op imod halvdelen, og når de så havde etableret sig som superligaspillere i Silkeborg, skulle de gerne sælges videre til klubber på højere niveau.

Patienten døde ganske vist undervejs, for vi rykkede som bekendt ned, men vores operation lykkedes jo i princippet.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Vi spillede i lange perioden med over 50 pct. af 'vores egne' spillere. Vi spillede til tider godt, underholdende fodbold og udviklede profiler i Superligaen, som kunne sælges til bedre og rigere klubber.

Men hvordan gik det så med de spillere, som det lykkedes os at sende videre i systemet til højeste niveau?

Lige før min tid blev Kasper Dolberg solgt til Ajax, hvor han har haft stor succes på trods af sin meget ydmyge attitude og stilfærdige, midtjyske facon.

Og i mit sidste halve år i Silkeborg solgte vi Robert Skov, Sammy Skytte og Jens Martin Gammelby, som alle tre ikke alene havde været overlegne i Superligaen, men også vist sig overbevisende frem på ligalandsholdets tur i februar i år.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Salget af Robert Skov (foto) kom i stand efter en karriereplan, som Robert, hans rådgivere og jeg bestemte i forbindelse med hans seneste kontraktforlængelse i Silkeborg. Han ville gerne spille på højere, om ikke højeste, niveau i løbet af et års tid.

Ståle Solbakken og jeg havde løbende kontakt, og da Robert både i mine og i Ståles øjne var klar, tilbød FCK en flot købspris. Herefter henvendte han sig til Robert og hans rådgivere, der blev fristede og overbeviste om, at Ståles plan var den rette for Robert på det tidspunkt.

Vi underskrev derpå en kontrakt, der var gunstig for alle parter.

Robert var ønsket af en træner, der spillede en form for fodbold, Robert var bekendt med, og på baggrund af dette fornuftige valg og forløb blomstrer den unge mand nu i København.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Sammy Skytte (foto) havde en klausul i sin kontrakt og kunne derfor også skifte klub i forrige transfervindue, hvis han ville. Og det ville han.

Dels fordi det stod ham frit for, og dels fordi han ikke mente, at jeg fik udnyttet hans kvaliteter på den centrale midtbane godt nok. Det havde han muligvis ret i.

FCM købte ham. Primært fordi de kunne, og fordi de vidste, at vi skulle slippe ham til en ellers fortrolig pris, men som de tilfældigvis kendte.

Jeg blev venligt orienteret af Steinlein om deres tilbud, og vi havde en kort dialog, men der var ikke noget at rafle om, for Sammy ville gerne til de danske mestre og prøve sit talent af der.

De havde dog ikke rigtig noget at bruge ham til, og derfor sendte de ham til Horsens. FCM ville hellere have Okusun, som de samtidig hentede i Horsens.

Hans position på den centrale midtbane var Sammy tiltænkt at spille, men i over halvdelen af de kampe, han har spillet i Horsens, er han blevet brugt på en helt uvant plads som topangriber, som næppe gavner hans udvikling og endnu mindre styrker hans kandidatur til den plads som central midtbanespiller på det danske A-landshold, som han kunne skimte fra Dubai for et års tid siden.

Endelig solgte vi Jens Martin Gammelby, som i mine øjne på det tidspunkt var næstbedste højre back i Superligaen. Det beviste han også på ligalandsholdets tur.

Troels Bech og jeg talte mange gange om ham. Johan Larsson ventedes solgt i forrige transfervindue, og så kunne Superligaens bedste back passende afløses af Superligaens næstbedste back, tænkte Troels. Rettidig omhu, kunne man sige.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Troels og jeg blev enige om betingelserne, og Jens Martin (foto) ville MEGET gerne til Brøndby, som i øvrigt også spiller på en måde, der passer meget fint til Jens Martins store glæde og kompetence omkring det offensive back-spil.

Imidlertid blev Superligaens bedste back, Johan Larsson 'uheldigvis' ikke solgt, og således har den daværende næstbedste back kun spillet få minutter i sin nye klub indtil nu.

Jeg formoder, at Troels Bech havde taget sin træner i ed, men man kan indimellem godt komme i tvivl, når man hører Alexander Zorniger udtale sig.

Fællesnævneren for Kasper Dolbergs og Robert Skovs succes, Sammy Skyttes meget begrænsede personlige succes og Jens Martins fiasko er, at der ikke er nogen fællesnævner.

Det er naturligvis nonsens at udråbe, at danske fodboldtalenter har en svag mentalitet, for fodboldspillere og folk er forskellige. Ligeledes er forklaringerne på fiasko og succes.

Men talent varetaget med flair og fornuft, håndteret med vilje, god forberedelse – og lidt hjælp fra ens nærmeste omgivelser – optimerer succesraten. Og omvendt.