Det er sandsynligvis den mest dramatiske afslutning på en Champions League-finale. Nogensinde.
Finalen i 1999 mellem Manchester United og Bayern München blev vendt fuldstændig på hovedet i tillægstiden.
På 101 sekunder ændrede 'De røde djævle' 0-1 til 2-1, og Peter Schmeichel & co. efterlod tyskerne i choktilstand.
Og Peter Schmeichel husker stadig comebacket i finalen som det vildeste, han nogensinde har prøvet.
Det hele begyndte, da Teddy Sheringham udlignede til 1-1 efter et hjørnespark, hvor den danske målmand var løbet med frem i et sidste desperat forsøg.
»Det var et sindssygt øjeblik (udligningen, red.), og det står stadig klart i min hukommelse. Jeg løber tilbage, og jeg er nødt til at genfinde fokus,« siger Schmeichel i et interview med Talksport.
»Jeg tænker for mig selv, at den går i forlænget spilletid, og jeg skal ikke koste mit hold på nogen som helst måde.«
»I EM-finalen tre år tidligere havde den tjekkiske målmand lavet en stor fejl, og så var kampen slut med et golden goal. Det kunne jeg ikke lade ske for mig. Der var 20 sekunder tilbage, og jeg har aldrig været så nervøs i mit liv.«
»Jeg bad bare oppe i mit hoved: 'Lad være med at skyde mere, for jeg er ikke i stand til at redde noget lige nu',« husker han.
Men danskeren nåede aldrig at blive sat på prøve, inden Ole Gunnar Solskjær satte den afgørende scoring ind til 2-1 og udløste engelsk ekstase.
»Så jeg genvandt mit fokus og … bum (han klapper, red.), så har vi scoret et mål mere, og jeg kan simpelthen ikke tro det.«
»Så var det hele overstået, og min hukommelse er fuldstændig blank.«
»Afslutningen på den kamp er bare så sindssyg, og jeg tror ikke, det nogensinde vil ske igen,« siger Peter Schmeichel.
Sejren i Champions League-finalen fuldendte sæsonen 1998/1999 for Manchester United, da klubben kort forinden havde vundet FA Cuppen og Premier League – og dermed var 'The Treble' en realitet for englænderne.
