Der var proppet med legender på det ikoniske teater London Palladium i den engelske hovedstad.

Ballon d'Or afholdt awardshow, hvor verdens bedste fodboldspillere skulle kåres.

Det flød med verdensstjerner på stjernen til at præsentere de forskellige priser. Blandt andre var legender som Ronaldo Nazario og Andrij Sjevtsjenko på scenen.

Og pludselig stod der en dansk legende på scenen.

Det danske målmandsikon Peter Schmeichel skulle nemlig uddele prisen for årets bedste mandlige og kvindelige målmand.

Manchester United-legenden blev varmt præsenteret af værterne, den tidligere fodboldspiller Thierry Henry og journalisten Kate Scott.

 Peter Schmeichel overrakte prisen som den bedste kvindelige målmand til spanske Catalina Coll. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Den tidligere franske landsholdsangriber, Thierry Henry, har selv stået over for Peter Schmeichel som aktiv fodboldspiller. En oplevelse han ikke lige glemmer.

»Det var virkelig, virkelig, virkelig intimiderende,« fortalte flødefoden om at stå ansigt til ansigt med danskeren.

Herefter blev Peter Schmeichel spurgt, hvordan det som målmand var at score ni mål, som den højtråbende dansker formåede i sin karriere.

»Det er fedt at score mål, men følelsen af at stoppe spillere som for eksempel Thierry Henry og Alan Shearer var helt ubeskrivelig. Den dag i dag mener jeg stadig, at målmandspositionen er den bedste på banen.«

Peter Schmeichel afsluttede med en sjov lille kommentar om sin sidemand til showet.

»Jeg sidder ved siden af Allan Shearer, han gav mig så mange mareridt,« fortalte den tidligere Europamester med et glimt i øjet.

B.T. Fodbold

I dag er en af vores paneldeltagere relativt rystet over Ballon d’Or-uddelingen. Vi kigger vi på en meget populær dansker i Polen. Vi bliver nødt til at tale om Manchester United igen. Og vi runder selvfølgelig også Superligaen - og meget mere. Vært: Lasse Vøge Medværter: Jannick Liburd og Emil Berggreen Gæst: Johnny Wojciech Kokborg Producere: Astrid Trolle, Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Kommercielle budskaber kan forekomme.