Pep Guardiola bakker ubetinget op om Manchester City efter talrige brud
Den tidligere Manchester City-manager Pep Guardiola skriver, at han altid vil stå bag klubben.
Den tidligere Manchester City-manager Pep Guardiola skriver, at han altid vil stå bag klubben.
Den tidligere Manchester City-manager Pep Guardiola bakker ubetinget op om sin tidligere klub, der er fundet skyldig i talrige brud på økonomiske regler i Premier League fra 2009 til 2018.
Guardiola stod i spidsen for City fra 2016 og stoppede efter sidste sæson.
- Jeg vil have, at hver eneste Manchester City-fan verden over ved, at jeg er her - mere end nogensinde før. Jeg står - og har altid stået og vil altid stå - bag min klub, min ejer, min bestyrelsesformand, Ferran (Soriano, direktør, red.), spillerne, staben, Enzo (Maresca, ny cheftræner, red.) og jer, vores helt særlige fans.
- Lad mig slå én ting fast: Vi kommer igennem dette sammen, lyder det fra Guardiola på Instagram.
Tilbage i februar 2023 blev der rejst 115 anklager mod City. Premier League meldte tirsdag ud, at en uafhængig kommission har fundet City skyldig i 114 anklagepunkter.
RITZAU