Du har lige snøret støvlerne til din serie 6-kamp, smurt lysken med varmecreme og er klar til at spille uden opvarmning - og så du over for Paul Scholes på midtbanen.

Det blev virkelighed for en række amatørspillere fra Stockport Georgians i lokalrækken Manchester Premier League, da de lørdag fik besøg af Royton Town.

Med til udebanekampen havde klubben nemlig hvervet den 43-årige Manchester United-legende, hvis søn er fast mand for Royton Town.

Ifølge BBC manglede det gæstende hold spillere og havde derfor spurgt, om Scholes havde tid, da han træner med holdet, når han har tid.

Royton Town havde så samtidigt fortalt værterne fra Stockport, at man havde mandefald på holdet og derfor havde spurgt en af spillernes 43-årige far, om han kunne spille med - selvfølgelig uden at specificere, hvem der var tale om.

»Vi var skåret helt ind til benet. Han er 43 år nu, men har stadig magien, og han var helt fantastisk,« fortæller Roytons formand Gary Leeming til BBC.

Og på Wikipedia har man været hurtig til at tilføje Scholes' comeback-kamp til cv'et. Det bringer ham således om på i alt 500 ligakampe i karrieren - de 499 foregående kampe var alle for Manchester United.

Scholes var dog ikke bedre, end at Stockport Georgians vandt kampen 1-0.