Simon Makienok har fået en svær start på sin italienske tilværelse, hvor det blot er blevet til fire indhop i sæsonen. I de seneste tre kampe har han end ikke været på bænken, men løbet er ikke kørt, forsikrer hans træner.

Det samme er tilfældet for Sol Bamba, forklarer træner Beppe Lachini.

- Det er ikke, fordi de (Makienok og Sol Bamba, red.) ikke er integreret i truppen, men de har ikke helt vænnet sig til vores spillestil, og så er der nogle foran dem, der har lidt mere styr på det, sagde Palermo-træner, Beppe Iachini, ifølge Mediagol.it på pressemødet før søndagens kamp mod Parma.

- Vi forsøger i træningen at få dem spillet ind. Vi må se, hvor langt de er nået i løbet af en måned, så vi kan få dem ind på holdet. Der er ingen, der er ude af spil, siger han.

Det er dog ikke kun et taktisk fravalg, der holder den høje, danske angriber ude af holdet. Ifølge træneren døjer Makienok nemlig også med en skade, der dog ikke skulle været noget alvorligt.