Fodboldtræneren Luis Enrique nåede kun at stå i spidsen for Spaniens herrelandshold i lidt under et år.

Onsdag har han trukket sig som spansk landstræner, og jobbet overtages i stedet af Roberto Moreno, der har fungeret som Enriques assistenttræner.

Det oplyser Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) på et pressemøde.

Spanske medier, herunder AS, skriver, at det er af personlige årsager, at Enrique stopper.

Foto: CRISTINA QUICLER
Vis mere

Den tidligere FC Barcelona-træner har ikke været på sidelinjen i de seneste tre kampe for Spanien.

Her har Robert Moreno i stedet stået i spidsen for holdet.

Det spanske mandskab er ellers godt på vej til at kvalificere sig til næste års EM-slutrunde.

Spanien er åbnet kvalifikationen med fire sejre i fire forsøg.

Som aktiv spillede Enrique selv på det spanske landshold, mens han på klubplan repræsenterede Sporting Gijón, Real Madrid og Barcelona.

Som træner har han tidligere stået i spidsen for FC Barcelonas reservehold og førstehold, AS Roma og Celta Vigo.

Han vandt i 2015 Champions League med FC Barcelona.