Alt blev sort for Tahirys dos Santos, da han kæmpede sig ud af flammerne i Schweiz.

Nytårsnat lykkedes han med nød og næppe at flygte ud det enorme flammehav på  baren Le Constellation i Crans-Montana, hvor 41 mennesker mistede livet og 115 kom svært til skade.

Som det første satte hans sig på jorden, forbrændt, mens adrenalinen pumpede i kroppen.

Han mærkede ikke smerten til at starte med, men ville vide, om hans nærmeste levede.

»Jeg råbte på mine to venner og på min kæreste, Coline. Jeg fik ikke noget svar, det var frygteligt. Jeg så folk være forbrændte rundt om mig. Det var en krigsscene,« fortæller han i et stort interview med den store franske sportsavis L'Équipe.

Dos Santos er fodboldspiller og tørner ud for den franske Ligue 1-klub Metz.

Men 31. december, troede han, at alt var slut. Han så sig selv dø.

Den aften vendte han også om for at redde sin kæreste, der var fanget i den brændende bygning.

»Nogle gange kommer billederne tilbage. Det er svært. Det jeg så … Det var frygteligt. Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal se noget lignende,« siger han i interviewet.

Selv har Tahirys dos Santos fået en hudtransplantation og er blevet forbrændt på ryggen, i ansigtet, på hænderne og armene.

Der blev placeret mange lys og blomster, da ofrene fra branden i schweiziske Crans-Montana blev mindet.
Der blev placeret mange lys og blomster, da ofrene fra branden i schweiziske Crans-Montana blev mindet. Foto: Maxime Schmid/AFP/Ritzau Scanpix

Hans kæreste, Coline, blev forbrændt på 30 procent af kroppen, lå i koma i tre uger og er blevet opereret tre gange.

I de første dage efter tragedien løj hans familie og fortalte ham, at hun havde det fint. De ville ikke fortælle, hvor skidt det egentlig stod til.

Hans fodboldkarriere er fortsat på pause – men han er i klar bedring og arbejder hårdt med sin genoptræning på Felix-Maréchal Hospitalet i østfranske Metz.

Og som du kan se i videoen ovenover, bød det på et rørende øjeblik, da han besøgte sine holdkammerater på træningsanlægget.

Du kan lytte til B.T. FodboldB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Fodbold

Hvad bliver konsekvenserne af FCK’s mareridtsæson. Hvem har ansvaret for Vejles håbløse situation? Pep Guardiola leger politiker i fritiden - er det en god idé? Hvad bliver Thomas Franks næste klub? Og hvem vi vil helst møde i en eventuel playoff-finale om VM-billetten? De spørgsmål svarer panelet på i dagens udsendelse af B.T. Fodbold. Podcasten er sponsoreret af HelloFresh - gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen