Danmarks deltagelse ved sommerens VM-slutrunden svæver stadig i luften efter Belarus-blamagen i lørdags. 

Men mens vi bider negle herhjemme er fejringen i fuld gang i Norge, som præsterede den perfekte VM-kvalifikationen med søndagens 4-1-sejr over Italien i Milano som et imponerende punktum. 

Og den voldsomme norske succes gør det endnu mere vigtigt, at Danmark også kvalificerer sig. Det understreger B.T.'s sportsredaktør, Lasse Vøge, i B.T.'s fodboldpodcast 'B.T. Fodbold'.

»Vi skal over til USA og forhindre, at Norge bliver verdensmestre. Det er nærmest Danmarks vigtigste opgave overhovedet,« griner Lasse Vøge.

Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

Og B.T.-journalist Jonas Ryefelt bakker op.

»Det vil være så frygteligt, hvis vi ikke er i USA til sommer – men Norge er!«

B.T.'s sportsredaktør er klar til at droppe slutrunden, hvis Norge er alene om at repræsentere Skandinavien.

»Ja, så har jeg et 64 tommer-tv til salg på Den Blå Avis. Jeg skal ikke se et sekund! Haha.«

Lyt til hele episoden af B.T. Fodbold herunder: 

B.T. Fodbold

Panelet kigger frem mod den altafgørende VM-kvalifikationskamp i Skotland, hvor Danmark efter Belarus-fadæsen er tvunget til point. En dommerteori søsættes, start-11'eren sættes, playoff-scenarier drøftes - og meget mere. Vært: Lasse Vøge Medvært: Jonas Ryefelt Producer: Teis Thornberg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen