Real Madrid forbereder et bud omkring to milliarder på fransk stjerne og FC Barcelona går efter endnu en Ajax-spiller. Læs om det og meget mere i dagens transferrygter.

I Manchester har United efter den missede Champions League-kvalifikation angiveligt droppet at sende et bud på næsten 900 millioner kr. mod Borussia Dortmund, for at lokke deres 19-årige engelske landsholdsspiller Jadon Sancho til klubben. (Mail)

Manchester United skulle dog have genoplivet interessen i Leicesters 26-årige midtstopper Harry Maguire, og vil forsøge at hente ham til klubben denne sommer. (ESPN)

Hos rivalerne Chelsea overvejer den belgiske stjerne Eden Hazard tilsyneladende at indgive en transferanmodning for at tvinge et sommerskifte igennem. Rygtemøllen sender ham fortsat en tur til Spanien og Real Madrid. (AS)

I Liverpool vil manager Jürgen Klopp igen forsøge at lokke den spanske Real Madrid-reserve Marco Asensio til England. (Mundo Deportivo)

Hos FC Barcelona håber man på snart at lukke en aftale med Ajax-anføreren Matthijs de Ligt. Der er dog et stykke igen, efter stopperens agent er kommet med flere krav fra sin klient til den spanske klub. (ESPN)

Den tidligere Chelsea-manager Antonio Conte har droppet forhåbningerne om at indtage managersædet i italienske AS Roma. (La Gazzetta dello Sport)

Roma skulle i stedet være klar til at tilbyde Contes afløser i Chelsea Maurizio Sarri en retur til sin tidligere klub efter denne sæson. (Telegraph)

Fulham hentede i januar den hollandske kantspiller Ryan Babel til klubben i jagten på overlevelse i Premier League. Efter at den mission er mislykket, er Babel nu på vej ud igen, og Tyrkiet og Galatasaray kan meget vel være næste mål. (Sun)

Real Madrids genansatte manager Zinedine Zidane vil rydde op i truppen denne sommer. Både Gareth Bale og den spanske duo Marcos Llorente og Dani Ceballos skulle være blevet fortalt, at de ingen fremtid har i klubben. (Marca)

I stedet gør Real Madrid klar til at bryde transferrekorden med et bud i omegnen af to milliarder for franske Paris Saint-Germains 20-årige verdensmester Kylian Mbappe. (Sport)

Bournemouth-spilleren Ryan Fraser tiltrækker sig interesse fra Champions League-jagtende Arsenal, men kantspilleren skulle være klar til at fortsætte i sin nuværende klub i den kommende sæson. (Mirror)

Det skulle til gengæld Newcastles midtbanemand Isaac Hayden ikke. Den 24-årige Hayden forsøgte angiveligt allerede sidste sommer at tvinge et skifte igennem, og nu vil han forsøge igen. (Telegraph)

I Holland er PSV Eindhoven parate til at sende to af deres største stjerner videre denne sommer. Både Seven Bergwijn og Hirving Lozano er formentlig på vej videre, og både Arsenal, Liverpool og Manchester United skulle være klar til at tage imod. (De Telegraaf)

Atletico Madrid-ikonet Diego Godin annoncerede i denne uge, at han forlader klubben på en fri transfer denne sommer. For et år siden var Manchester United klar til at købe ham fri, men deres tilbud kom et år for tidligt, siger Godin. Hans næste destination skulle i stedet være italienske Inter. (Manchester Evening News), (ESPN)

Manchester United siger også farvel til en spiller på fri transfer denne sommer. Spanske Juan Matas kontrakt løber nemlig ud, og han håber på, at storklubben FC Barcelona vil hente ham til Spanien. (Sport)

Listen er hentet hos BBC.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com