Real Madrid har snøren ude efter Portos Eder Militao, mens Chelsea har afløseren for Maurizio Sarri klar i kulissen. Læs mere i dagens saftigste rygter!

Eder Militao er et varmt navn i de største klubber i Europa efter sin imponerende sæson i FC Porto. Nu melder det spanske medie Marca, at Real Madrid er tæt på at lukke en aftale med midterforsvareren. (Marca)

Bayern München kæmper ikke blot for at vinde Champions League- og Bundesliga-titlen, men overvejer også at deltage i kampen om Crystal Palaces Wan-Bisakkas underskrift. (Daily Mail)

Arsenal har haft fingrene ude efter Dortmunds Jaden Sancho. Det er London-klubben angiveligt ikke alene om, da Manchester United nu også har meldt deres interesse i spilleren. (Mirror)

Hos Chelsea overvejer man Maurizio Sarris fremtid i klubben og har sågar planer om at fyre manageren, hvis det skulle blive til et nederlag mod Manchester City i Carabao Cup-finalen søndag. (Mirror)

Skulle Sarri modtage en fyreseddel, har London-klubben to kandidater til at erstatte ham. Den ene er den tidligere profil i klubben Frank Lampard, mens den anden er den tidligere Real Madrid-træner Zinedine Zidane. (Sky Sports)

Manchester United håber desuden stadig at forlænge kontrakten med David de Gea. (ESPN)

I Arsenal kigger man sig om efter en ny reservekeeper, som skal overtage hvervet efter Petr Cech. Burnleys Nick Pope er eftersigende højt på ønskelisten. (Daily Mail)

Foto: JEAN-FRANCOIS MONIER
Vis mere

Barcelona har sendt talentspejdere af sted mod Frankrig og nærmere bestemt Lille, så de kan holde øje med Nicolas Pepe (foto) og Rafael Leaos udvikling. (France Football)

Listen er hentet hos BBC.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com