Omstridt fodboldchef tjener millioner
Gianni Infantino har tjent en formue de seneste ti år som FIFA-chef.

Gianni Infantino har tjent en formue de seneste ti år som FIFA-chef.

Præsidenten for fodboldforbundet FIFA, schweiziske Gianni Infantino, tjener flere millioner kroner hvert år.
Og lønnen fortsætter kun med at stige. Det skriver VG.
I 2017, kort efter 56-årige Infantino blev valgt som FIFA-chef, klagede han over sin årsløn.
Den var ikke høj nok.
For de knap 10 år siden, da han tiltrådte stillingen, var hans årsløn omkring 12,4 millioner kroner.
Men nu lader det til, at Infantinos klage virkede.
For siden da er det kun gået én vej: Ifølge FIFAs årsregnskab, der definerer sig selv som en 'nonprofitorganisation', så tjente Gianni Infantino svimlende 39,2 millioner kroner sidste år.
Det er et såkaldt uafhængigt udvalg, der fastsætter Infantinos løn.
Ideen er, ifølge VGs oplysninger, at lønnen skal afspejle de økonomiske resultater, som FIFA og FIFAs topchefer leverer.
Det er blandt andet ved at rejse verden rundt for at mødes med nationale fodboldforbund, politikere og erhvervsledere.
Og da VM er blevet udvidet til 48 hold denne sommer, så kan Gianni Infantino altså formentlig se frem til endnu en lønforhøjelse.
For det betyder, at der skal spilles langt flere kampe end tidligere, og det vil indbringe FIFA stor indtjening.