Det gik brutalt for sig, da Brøndby sidst gæstede Parken.

Efter slutfløjt i den dramatiske Brøndby-sejr kom Patrick Pentz til at spille hovedrollen, da han stillede sig og hoverede ud mod de rasende FCK-fans. Du kan se klippet øverst i artiklen.

Situationen satte gang i tumult mellem spillerne og kulminerede, da FCK-målmand Diant Ramaj nikkede en skalle til Brøndbys Thomas Mikkelsen.

Men Pentz – der dengang fik et rødt kort og undskyldte over for Brøndbys fans, men nægtede at undskylde over for FCKs – ville gøre det hele igen.

»Selvfølgelig ville jeg gøre det samme igen. Hvorfor ikke? Det er følelser, og vi spiller fodbold,« siger Brøndby-målmanden.

»Ellers skulle jeg bare sidde og juble, når jeg vinder derbyet på PlayStation derhjemme.«

Der opstod tumult mellem spillerne i kampens slutminutter, efter Patrick Pentz jublede foran FC Københavns inkarnerede fans på Sektion 12.
Der opstod tumult mellem spillerne i kampens slutminutter, efter Patrick Pentz jublede foran FC Københavns inkarnerede fans på Sektion 12. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søndag kommer Brøndby igen på besøg – denne gang hos et kriseramt FCK-mandskab.

Dengang erkendte Pentz dog efter opgøret, at han måske ikke gjorde det rigtige ved at juble foran tribunen.

»Jeg elsker faktisk at spille i Parken,« lyder det nu fra den østrigske målmand, der generelt er glad for at spille på udebane under de voldsomme klubbrag.

»Det er bare fedt. Du ved, at alle er imod dig. De hepper ikke på dig.«

»Jeg kan bare godt lide en dårlig atmosfære. Folk råber efter en. Det giver mig energi. Det er mærkeligt, men det er det, man spiller for.«

Patrick Pentz har både spillet i Frankrig, Østrig og Tyskland tidligere – og det er ikke fordi, at derbyet mellem FC København og Brøndby skiller sig særligt ud.

»Det er noget specielt, især for fansene. Der betyder det mere end nogen anden kamp.«

»Men det her derby er ret ens med dem, jeg har spillet i andre lande. Jeg ville nok sige, at det er ren had,« siger Pentz, der sender en stikpille i retning af FCK-tilhængerne.

»Men jeg må sige, at jeg altid i min karriere har valgt holdet med de bedste fans.«

Igen denne søndag bliver det uden udebanefans på lægterne, siden det gik helt galt til et opgør mellem de to klubber sidste år.

Alligevel fik han FCK-fansenes vrede at mærke ved jubelscenen, hvor det regnede ned med øl kasteskyts rettet imod ham.

»Det var virkelig fedt. Man får sådan en følelse af Sunday League-fodbold.«

Opgøret mellem FCK København og Brøndby sparkes i gang søndag klokken 12.

Du kan selvfølgelig følge alt før, under og efter her på bt.dk.

B.T. Fodbold

Panelet dykker dybt ned i Danmarks fatale 2-4-nederlag til Skotland. Mange spørgsmål bliver stillet: Hvordan kunne det ske? Hvad er Riemers ansvar? Er det tid til et generationsskifte? Hvad siger Eriksen til at sidde på bænken i 90 minutter? Hvordan kommer vi til VM?  Vært: Lasse Vøge Medvært: Frederik Gernigon  Producer: Tristan Wielemann Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen