____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nicklas Bendtner må fortsat spejde langt efter et comeback til det danske landshold.

Det slog landstræner Morten Olsen fast på tirsdagens pressemøde, hvor han offentliggjorde truppen til testkampen mod Polen onsdag d. 14. august. En trup, der var uden Nicklas Bendtner, som i øjeblikket jagter en ny arbejdsgiver. Morten Olsen vil ikke udtage spillere, der ikke får spilletid.

- I min tid oplevede jeg da, at man udtog spillere fra Danmarksserien - nemlig Henning Jensen - men man udtog ikke klubløse spillere. Jeg har gjort det en gang med Lars Jacobsen, men Nicklas er en anden type og har en anden fysik end Jacobsen, så han skal være i en anden spillemæssig og fysisk form. Så Nicklas er ikke aktuel lige nu. Om han er det i september, må vi se, transfervinduet er jo stadig åbent og forhåbentligt sker der noget, sagde Morten Olsen på pressemødet i Brøndby.

Nicklas Bendtner har været væk fra landsholdet, siden han i marts blev anholdt for spirituskørsel. DBU valgte dengang at give den lange angriber en 'tænkepause', der betød, at Nicklas Bendtner ikke ville blive udtaget til landsholdet det kommende halve år.

Den 'tænkepause' er snart udløbet, og dermed er vejen banet for en retur til landsholdet. I første omgang kræver det dog, at Bendtner får held med at finde en ny arbejdsgiver.

- Vi håber jo på, at han finder en klub snarest. Også for hans egen skyld. Naturligvis er det frustrerende, men jeg håber, at det er mere frustrerende for ham selv. Han må så hurtigt som muligt sørge for at få kabalen til at gå op og finde en god klub,

Nicklas Bendtner er senest kædet kraftigt sammen med spanske Malaga. Indtil videre er han stadig ejet af engelske Arsenal, som han har kontrakt med frem til sommeren 2014.