Manchester United har fyret træner Ruben Amorim. 

Det bekræfter klubben selv i en pressemeddelelse. 

Den tidligere United-spiller Darren Fletcher tager over som midlertidig afløser. 

Amorim er fyret med øjeblikkelig virkning, efter forholdet til ledelsen er krakeleret fuldstændig. 

Fyringen kommer i kølvandet på, at Amorim i weekenden vækkede opsigt på et pressemøde med sine udtalelser, hvor han insisterede på at blive kaldt for Manchester United-manager - og ikke cheftræner. 

Så kan man lægge, hvad man vil i Uniteds første sætning i pressemeddelelsen: 

'Ruben Amorim er blevet fritaget fra sin stilling som cheftræner.'

Klubben skriver derudover, at man har truffet beslutningen 'modvilligt', men man har gjort det alligevel, da man mener, det er den bedste løsning for at opnå de bedste resultater. 

Amorim blev ansat i november 2024, men nu er det altså slut for portugiseren.