I sidste weekend i maj ruller bolden igen i 1. division. Pokalturneringen genoptages 10. juni.
1. division gør Superligaen selskab og starter op igen i slutningen af maj.
De første kampe i landets næstbedste fodboldrække efter coronapausen vil således blive spillet i weekenden 30.-31. maj, få dage Superligaen sættes i gang igen med en kamp mellem AGF og Randers 28. maj.
Det oplyser Divisionsforeningen, der driver landets bedste rækker, i en pressemeddelelse.
Her bliver der også sat dato på semifinalerne i pokalturneringen. De skal spilles 10. juni, mens finalen spilles 1. juli.
/ritzau/
Del: