Danske Jess Thorup er netop blevet præsenteret som ny træner for den egyptiske storklub Al-Ahly. 

Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse. 

Han får en aftale, der løber det næste 2,5 år.  

Thorup har senest været i Bundesligaen, hvor han stod i spidsen for Augsburg, inden han blev fyret tidligere i år. 

Nu venter så et mildest talt opsigtsvækkende eventyr i den egyptiske hovedstad Cairo, hvor Al-Ahly har hjemme.

Klubben er ubetinget Afrikas mest succesfulde klub gennem tiderne med et massivt antal trofæer.

Senest var man også med til klub-VM denne sommer. 

Ambitionerne er massive, og selvom Al-Alhy ligger lunt i svinget efter ni kampe af den egyptiske sæson, er der kun én ting, der tæller på de her kanter. 

Og det er titler.