Jesper Fredberg stopper ved årsskiftet som sportschef i Viborg FF. Han tiltræder i stedet som fodbolddirektør i den belgiske klub Anderlecht.

Det oplyser Viborg i en pressemeddelelse.

B.T. kunne mandag afsløre, at Jesper Fredbergs kontrakt vil gå til sommeren 2024, og at det netop var stillingen som fodbolddirektør, at han havde landet.

Ifølge B.T.s belgiske kilder betaler Anderlecht, hvad der svarer til to millioner kroner, for at løsrive Jesper Fredberg fra Viborg til fordel for den kæmpe stilling i Belgien.

Jesper Fredberg er fra årskiftet ny fodbolddirektør i Anderlecht.
Jesper Fredberg er fra årskiftet ny fodbolddirektør i Anderlecht. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Jesper Fredberg har været med til at føre Viborg op til toppen af dansk fodbod og blev ansat som sportschef i klubben i 2019. Han kan kigger nu tilbage på en rigtig god og succesfuld tid i Viborg.

»Vi har skabt store oplevelser sammen, og det har uden tvivl været de bedste år i min karriere. Jeg har nydt det hele både i hverdagen og til kampene og jeg kommer til at savne alle kollegaerne, hele klubben, byen og ikke mindst fansene,« siger Jesper Fredberg i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Derfor er det også med blandede følelser, at jeg nu skal sige farvel. Viborg FF er et godt sted, og jeg har det fantastisk i klubben, men den store mulighed, der er opstået, får jeg nok kun én gang i livet og derfor har jeg valgt at forfølge den.«

Direktør i Viborg FF Morten Jensen fortæller, at arbejdet med at finde Fredbergs afløser er sat i gang.

Samtidigt ønsker ham alt det bedste i fremtiden og håber, at han får succes i Belgien – og slår fast, at de holder kontakten til hinanden.