Daniel Wass skifter til Valencia efter tre sæsoner hos Celta i den spanske liga.

Fodboldspilleren Daniel Wass skifter fra Celta Vigo til Valencia i den spanske liga og får en fireårig kontrakt.

Det skriver Valencia på sin hjemmeside.

Wass, der kom til Celta i 2015, har været rygtet til Valencia igennem den seneste tid, og nu er alle detaljer faldet på plads i handlen.

Valencia oplyser, at frikøbsklausulen på Wass er sat til 80 millioner euro svarende til knap 600 millioner kroner.

Tirsdag klokken 18 bliver Wass officielt præsenteret i klubben.

Daniel Wass har siden sit skifte til spansk fodbold nydt stor succes. Samme succes er dog ikke smittet af på det danske landshold, hvor Daniel Wass er ude i kulden og blev vraget til den endelige VM-trup.

Daniel Wass har trods succes i spansk fodbold aldrig slået igennem på det danske landshold, hvor han også blev vraget før VM. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Daniel Wass har trods succes i spansk fodbold aldrig slået igennem på det danske landshold, hvor han også blev vraget før VM. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det har vakt undren, at Daniel Wass trods fast spilletid i La Liga ikke har kunnet tilspille sig en fast plads på landsholdet, og det åbnede Daniel Wass op for umiddelbart før VM-slutrunden.

Det skete her i B.T. Det opsigtsvækkende interview kan læses lige her.

Daniel Wass har udover Celta Vigo og nu Valencia repræsenteret klubberne Brøndby, Fredrikstad, Benfica og Evian.

/ritzau/