Der har været tvivl om superstjernen Cristiano Ronaldos landsholdsfremtid siden Portugals skuffende VM-exit i sommer.

Ingen har sagt noget - men der har været spekuleret kraftigt i, om det 41-årige fodboldfænomen ville lægge landsholdsstøvlerne på hylden.

Men nej - fredag er Cristiano Ronaldo med i den trup, som den portugisiske landstræner Jorge Jesus netop har præsenteret op til Nations League-kampene mod Danmark, Wales og Norge.

Det betyder, at Cristiano Ronaldo kommer til Parken den 1. oktober.

Cristiano Ronaldo har været en del af det portugisiske landshold i 23 år. Han har spillet svimlende 233 landskampe og scoret ikke færre end 146 mål.

Portugal er forsvarende Nations League-vindere. Men ved VM blev 1/8-finalen endestationen - her endte det med et 0-1-nederlag til rivalerne fra Spanien. Det enlige mål blev scoret i kampens overtid.

Efter kampen udtalte Ronaldo:

»Dette var mit sidste VM. Men nu får jeg tid til at tænke over nogle ting og være sammen med familien. Jeg kommer ikke til at tage nogen forhastede beslutninger.«

Og siden har det været stille omkring landsholdsfremtiden. Indtil i dag.

Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

B.T. Fodbold

I dag kigger vi tilbage på en dramatisk Superliga-runde, hvor især dommerne spillede uheldige roller. Vi taler om verdens mest mutte fodboldspiller. Der er landsholdsudtagelse - og så skal vi vende et topdramatisk Manchester-derby. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producere: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen