Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det lignede et billede fra en duel i det vilde vesten.
To mand lå døde på gaden – men der var kun et våben.
Krone Zeitung skriver, at konfrontationen mellem den tidligere østrigske landsholdsspiller Volkan Kahraman og hans ven skete på Etrichstrasse i Wien efter et skænderi på en café.
Her blev fodboldspilleren skudt, hvorefter gerningsmanden skød sig selv. Der blev hurtigt tilkaldt hjælp, efter skuddene faldt, men redningsfolkene nåede ikke frem i tide til at redde de to, der lå på den iskolde asfalt.
Hvad, der udløste optrapningen, bliver nu efterforsket.
Politiet ankom ligeledes hurtigt og måtte lægge sig i mellem de mange bekendte, der strømmede til.
»De havde hænderne fulde i forsøget på at holde situationen under kontrol,« skriver Krone, der peger på to ord, der går igen, når det kommer til motivet.
Penge og jalousi.
Mediet kommer det ikke nærmere og fortæller, at videnafhøringerne vil belyse det.
Kahraman blev blot 43 år gammel og fik tre landskampe i sin aktive karriere.
Han var den første med tyrkiske rødder til at spille en kamp for det østrigske fodboldlandshold.