Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det klarede kraftigt op over København mandag aften, men alligevel regnede det over Fælledparken.

Det var dog øl, som fløj ned i ansigterne på de fejrende fodboldfans, der var stimlet sammen ved storskærmene til TV 2 og DBUs arrangement.

Den store mængde ølkast blev italesat af TV 2 under udsendelsen, hvilket langt fra er hverdagskost.

»Resultatet gjorde, at der blev skabt en EM-stemning, hvilket vi også havde håbet på, for vi ville gerne samle folk til en fest. Normalt ville vi ikke tiltale det i udsendelsen, for det er jo ikke relevant for dem hjemme i stuerne, men omstændighederne blev så specielle,« siger Kristian Hyldgaard, der er kanalchef på TV 2 Sport.

Arkivfoto fra en tidligere landskamp.
Arkivfoto fra en tidligere landskamp. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Han er positivt overrasket over tilstrømningen af mennesker og den begejstring, der har været ved de første to kampe, men ølkastene siger han fra over for.

»Det er ærgerligt, at det er gået hen og blevet sådan, at det er et fundament for at at have en god fest. Det er ærgerligt for dem, der ikke vil have øl ud over sig, har børn med eller noget helt tredje.«

»Jeg ser en tendens til, at nogle synes, at det at være begejstret er det samme som at slippe ting. Så spreder det sig. Og så er der den anden del, der overhovedet ikke synes, det er fedt,« siger han.

Det er et eventbureau, der står for selve afviklingen af arrangementet, og dem vil TV 2 nu tale med om, hvordan de kan tøjle problemet.

TV 2s nedtakt efter 2-1-sejren over Østrig blev åbnet med billeder fra Fælledparken, hvor øllene røg i luften, men det ser Kristian Hyldgaard ikke så store problemer i.

»Man skal tage alle de hensyn med, men det ville også være ærgerligt, hvis vi kom hen et sted, hvor vi ikke kunne gøre det.«

»Isoleret set tror jeg ikke, at det er noget, der opildner til noget,« siger han, men understreger, at de ikke går efter dem, der laver den vildeste scene.

»Det har vi ikke noget mål om.«

Foto: WOLFGANG RATTAY
Vis mere

Hyldgaard mener, at der i højere grad er ved at sprede sig en kultur, hvor begejstringen tager overhånd – uagtet hvordan et event er skruet sammen.

DBU fik under EM enorme bøder for ølkast, og deres holdning er ret så klar. De har talt med store bogstaver gennem en lang periode og har oplevet en fremgang inde på stadion. Udenfor er det dog sværere at håndhæve, selvom der er vagter ved arrangementet.

»Det ville være ærgerligt, hvis man ikke kan afholde sådan noget her fremover. Der skal være plads alle,« siger TV 2-chefen.

Der er jo den gamle tese om, at hvis folk kaster med øllene, så er de for billige. Er det rigtigt?

»Det er har jeg sgu aldrig hørt,« griner han.

»Personligt ville jeg aldrig smide en øl, men jeg kommer også fra Vestjylland. Så den skulle jeg nok holde fast i.«

Fredag går det igen løs i Fælledparken forud for Danmarks kamp i Parken mod VM-finalisterne fra Kroatien.

Andre læser også