Den 20-årige ungarske keeper Zsombor Senkó er blevet en hadet mand, efter han ødelagde en lille drengs fødselsdagsgave.
Syvårige Enok Varga er kæmpe fan af holdet MTK Budapest, og hans største drøm på sin fødselsdag var at få lov til at score et mål på klubbens stadion.
Den mulighed fik han inden et opgør mod Diósgyőri VTK. Men det gik ikke helt efter planen.
For Zsombor Senkó, der øjeblikket er udlejet til Diósgyőri VTK fra Juventus, var ikke meget for at lade Varga score. Først reddede han et forsøg fra den lille dreng, der prøvede igen efter at have hentet riposten.
Keeperen reddede dog bare igen og sparkede derefter bolden. Den lille Enok løb herefter næsten fortvivlet tilbage til sin far, mens hjemmeholdets publikum valgte at buhe ad keeperen.
Klippet er blevet delt vidt og bredt på sociale medier, hvor Senkó er blevet lagt for massivt had for ikke at lade drengen score.
Sagen tog derefter en lettere bizar drejning, da Diósgyőri VTKs cheftræner Serhiy Kuznetsov, efterfølgende udtalte, at han havde instrueret sin keeper Zsombor Senkó i at sørge for, at den lille Enok ikke måtte score. Og at han ikke fortrød den ordre.
I stedet mente han, at MTK Budapest selv kunne have stået for fødselsdagsgaven.
Sagen har fyldt spalterne i Ungarn, men der er måske godt nyt for Enok Varga.
Senkó var nemlig meget hurtig til at sige undskyld til den syvårige dreng og vil sørge for en gave til ham, mens klubbens præsident har inviteret Enok Varga til en hjemmekamp.
Men Senkó skal nok ikke tjekke sine sociale medier i disse dagen.
For klippet deles stadig meget heftigt.