Lyt til artiklen

Fyns Stiftstidende var tidligt søndag ude med en melding om OB's interesse for Thomas Dalgaard.

Nu kan bt.dk fortælle, at Heerenveens danske angriber vender tilbage til Superligaen efter intense forhandlinger og tørner ud for OB på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Dialogen er stadig i gang, men ifølge hollandske pressekilder, så mangler der kun formalia og enkelte økonomiske knaster, før den blonde frontløber præsenteres.

Også superliga-konkurrenterne Hobro har været inde i varmen, men Dalgaard har tilsyneladende bestemt sig for fynboerne.

Thomas Dalgaard blev Superliga-topscorer i sidste sæson med 18 scoringer for Viborg, og herefter skrev han en treårig kontrakt med hollandske Heerenveen. Men den 30-årige angriber har haft svært ved at slå til i Æresdivision-klubben, hvor han er gledet længere og længere ned i hierakiet.