Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Årgh! Om jeg er tilfreds med mit farvel? Det, synes jeg næsten, er et halvfrækt spørgsmål!«

Jens Jakob Thomasen var naturligt nok dybt skuffet efter pokalfinalenederlaget til FC Midtjylland.

Dermed sluttede anførerens OB-eventyr med en nedtur.

»Jeg havde jo drømt om at give dem en titel for klubben, fansene, og staben. Jeg er stolt af indsatsen og meget bitter over, at det ikke lykkedes,« sagde han efter kampen.

Jens Jakob Thomasen scorede selv i straffesparkskonkurrencen, men det var ikke nok.
Jens Jakob Thomasen scorede selv i straffesparkskonkurrencen, men det var ikke nok. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Selvom Jens Jakob Thomasen scorede på det første spark i straffesparkskonkurrencen kunne han se to af sine holdkammerater brænde.

Og dermed også modstanderne juble.

»Jeg har det forfærdeligt. Det er den værst tænkelige måde at tabe en kamp på.«

»Kunne det være mere bittert? Det ved jeg ikke, om det kunne.«

Odense-drengens første pokalfinale var en oplevelse for livet.

»Omvendt var kulissen unik, så jeg tror aldrig, jeg vil glemme den her oplevelse på godt og ondt.«

Han vurderer, at det har været den største oplevelse som OB-spiller.

»Ja, som enkeltstående kamp er det nok. Så kan jeg ikke finde på en, der har været større. Sindssyg kulisse og opbakning. Fansene står der trofast og hylder os, selv efter vi har tabt.«

»Det siger rigtig meget om det format og den tyngde, der er bag klubben. Vi har vækket den sovende kæmpe. Det kan man på bedste vis se i dag. Det har været unikt at være med til at skabe den følelse igen.«

»At vi ikke kunne gå hele vejen er selvfølgelig sindssygt bittert. Vi drømmer allesammen om mere.«

Jens Jakob Thomasen startede sin afskedskamp fra bænken og kom ind mod slutningen af den ordinære spilletid.

Det var blandt andet derfor, han sparkede som den første i straffekonkurrencen.

»Du kan godt sige, jeg skulle vise vejen som anfører, men jeg havde jo heller ikke spillet 120 minutter, så jeg var klar.«

»Jeg har tidligere kun brændt på straffe, men det var jeg ikke nervøs for på trods af det kæmpe pres.«