Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sébastien Haller skal i kemobehandling, da den knude, der blev fundet i hans testikler, er ondartet.

Dortmund-angriberen Sébastien Haller skal i kemobehandling.

Det oplyser den tyske klub, efter at det har vist sig, at den knude, der for nylig blev fundet i ivorianerens testikler, har vist sig at være ondartet.

Dortmund forventer, at Haller af den grund vil være ukampdygtig i adskillige måneder.

Foto: CHARLY TRIBALLEAU
Vis mere

»Sebastien vil nu modtage den bedst mulige behandling. Chancerne for, at han kommer sig, er rigtig gode. Vi ønsker ham og hans familie en masse styrke og optimisme, og vores tanker er hos ham i denne svære tid,« siger Dortmunds sportsdirektør, Sebastian Kehl, på klubbens hjemmeside.

19. juli oplyste Dortmund, at nyindkøbte Haller, som er udset til at skulle erstatte Erling Haaland, havde en tumor i testiklerne. Den tidligere Ajax- og West Ham-angriber er siden blevet undersøgt.

Dortmund spiller sin første kamp i 2022/23-sæsonen 6. august hjemme mod Bayer Leverkusen i Bundesligaen.

/ritzau/

Andre læser også