Det danske landshold står over for nogle voldsomt vigtige kampe sidst i marts, hvor der er en VM-billet på spil.

Landstræner Brian Riemer udtalte tirsdag til bold.dk, at kampen om målmandspladsen er helt åben. Det sker efter, at det ellers helt sikre førstevalg, Kasper Schmeichel, har haft en svær periode i sin skotske klub, Celtic. 

Og i B.T.s fodboldpodcast, B.T. Fodbold, drøfter man en helt ny løsning på målmandsposten. Den 24-årige Metz-keeper Jonathan Fischer, der har en fortid i AB, Hobro og norske Frederikstad.

Oprykkerne fra Metz ligger godt nok på sidstepladsen i Ligue 1. Men i den første halvsæson af den bedste franske lå Jonathan Fischer på fjerdepladsen over målmænd, der havde forhindret flest mål.

»Han er rigtig spændende. Og de ting, jeg hørte om Jonathan Fischer i Hobro, er rigtig gode,« fortæller den ene halvdel af B.T.s fodboldekspertduo - den tidligere Hobro-angriber Emil Berggreen.

»Han gjorde det så godt for dem (Hobro, red.), at de faktisk var glade, da han lavede et drop mod Sønderjyske - for så følte de, at der var en chance for, at de kunne beholde ham lidt længere.«

Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix

Vært - B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge - tilføjer:

»Jeg snakkede med Hobros sportsdirektør, Lars Justesen, for nogle år siden. Han fortalte, at selvom Fischer er to meter høj, så var han truppens bedste boldspiller.«

Men panelet tror ikke, at Brian Riemer skifter væk fra Kasper Schmeichel til de kommende kampe. Det er ikke den rigtige timing.

»Man må også have det med i betragtningen, at det skaber en del uro at skifte en målmand, der har 120 landskampe,« siger Emil Berggreen.

Høj hele ugens episode af B.T. Fodbold herunder:

B.T. Fodbold

I ugens episode kigger panelet på Tottenham, hvor har gravet sig ned i et hul. Brøndby er gået transferamok - men har også sagt opgivet Noah Nartey. Er kommunikationen fra sportsdirektøren fair? Gik Diego Simeone over stregen med sine mindgames mod Vinicius Jr? Og har landsholdet overhovedet nogle alternativer til Kasper Schmeichel?   Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producer: Tristan Wieleman Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen