Liverpools nyindkøb startede meget skidt i premierekampen i Premier League mod Arsenal. Kort før pausen blev den teknisk stærke midtbanespiller udvist med et direkte rødt kort for en hovedløs tackling. Og nu står 28-årige Cole overfor en ny straf.

Det er ikke kun på fodboldbanen af Joe Cole taber hovedet. Onsdag blev den engelske landsholdsspiller kendt skyldig i at have kørt 170 km/t  i en lang rundkørsel, hvor man kun må køre 70 km/t.

Derfor står Joe Cole nu til at miste sit kørekort, da han allerede står noteret for andre trafikforseelser, der sammenlagt har givet ham seks strafpoint, som er den engelske version af klip i kortet.

Dermed kan man konstatere, at det har været noget nær en mareridtsuge for Joe Cole, da han umuligt kan have leveret et godt førsteindtryk hos Liverpools fans.

Joe Cole kan gøre skaden lidt god igen, når Liverpool torsdag spiller mod tykiske Trabzonspor.