Ny Eriksen melding: 'Han har det godt'
Fodboldlandsholdets læge giver nu en opdatering på Christian Eriksens tilstand, efter han faldt om i kampen mod Ukraine søndag aften.

Fodboldlandsholdets læge giver nu en opdatering på Christian Eriksens tilstand, efter han faldt om i kampen mod Ukraine søndag aften.

Der er nu nyt om Christian Eriksens tilstand, efter han søndag aften faldt om i en testkamp mod Ukraine.
'Jeg har talt med Christian her til morgen, og han har det godt. Han er sammen med sin familie og ved godt mod,' lyder det fra DBU's landsholdslæge Morten Boesen i en sms til B.T.:
'Forventningen er, at han hurtigt kan blive udskrevet og tage hjem. Vi tager godt hånd om spillere og stab og er i kontakt med dem løbende,' forsætter han.
Christian Eriksen selv har også selv delt DBUs melding på sin Instagram.
Christian Eriksen blev liggende i græsset, efter faldet, men kunne efter lidt tid selv rejse sig op. Han blev herefter bragt til Odense Universitetshospital til tjek.
Flere af spillerne var tydeligt påvirket af episoden, og derfor blev kampen fløjtet af før tid.
Chrisitan Eriksen faldt også om tilbage i 2021 under en EM-kamp mod Finland i Parken. Dengang fik han indopereret en ICD-enhed, som overvåger hjerterytmen og automatisk afgiver elektriske stød for at stoppe livstruende hjerteproblemer.