Landsholdshelten Peter Schmeichel er normalt et meget privat menneske - men nu inviterer han offentligheden med ind bag kulisserne.
Nu bliver Schmeichel hovedperson i en ny dokumentar, der sætter fokus på *The Great Dane's vilde karriere - men også de svære sider af livet som verdensberømt målmand.
Dokumentaren, der kommer til at bestå af to afsnit, produceres af engelske SkyShowtime - og vil blandt andet indeholde interviews med Manchester United-legender som Sir Alex Ferguson, Eric Cantona og Gary Neville.
Derudover vil det danske målmandsikons to børn - Cecilie og Kasper Schmiechel - også optræde i dokumentaren.

I pressemeddelelsen lyder det om dokumentaren, der får titlen 'Schmeichel':
»'Schmeichel' er ikke kun historien om et sportsikon og hans succes. Det er også en rørende familiehistorie om triumfer, tilbageslag og personlig genoprejsning.«
Peter Schmeichel siger selv i pressemeddelelsen,
»Mit liv har handlet om mere end bare fodbold. Og denne film er en hyldest til netop det – min familie, alt det, jeg har opnået, den jeg var, og den jeg er i dag,«
Dokumentaren får premiere den 9. februar, men der er en trailer på gaden - den kan du se øverst i artiklen.