Dortmund mister Robert Lewandowski til sommer, der skifter til FC Bayern. Nu melder de sort-gule ud, at polakkens afløser er fundet.

Som ventet handler Dortmund i Hertha Berlin og henter den colombianske landsholdsangriber Adrian Ramos, som i godt 150 kampe for hovedstadsklubbens helte gennemsnitligt har nettet i lidt mere end hver tredje kamp.

Handlen bekræftes på Dortmunds hjemmeside.

- Adrian Ramos er en fremragende fodboldspiller og en af de mest scorende i Tyskland. Han passer perfekt ind i Dortmund, udtaler sportsdirektør Michael Zorc.

28-årige Adrian Ramos har spillet fem år i Tyskland og har indgået en aftale af fire års varighed med Dortmund.