Ronaldinho skal ikke giftes med to kvinder på én gang.

Det slår den tidligere fodboldspiller nu selv fast, efter at meldingerne om et dobbeltbryllup til august med kæresterne Priscilla Coelho og Beatriz Souza spredte sig kloden rundt torsdag - også hos BT.dk.

»Det er den største løgn,« siger Ronaldinho ifølge Globo Esporte i tv-programmet 'É Gol'. Øverst i artiklen kan du se sjove fraklip fra fodboldssæsonen

Her skulle den tidligere brasilianske landsholdsspiller egentlig have talt om noget helt andet, men han måtte også svare på spørgsmål om de opsigtsvækkende bryllupsrygter, der tilsyneladende var opstået i det brasilianske medie O Dia.

Blandt andet var der detaljerede oplysninger om, hvordan den tidligere Barcelona-stjerne skulle have friet og have to ja'er i januar. Alle tre skulle således også bo sammen i et millionpalæ i Rio de Janeiro.

»De har fortalt det, men det er løgn,« siger Ronaldinho:

»Hele verden ringer til mig. Jeg fatter det ikke.«

Ronaldinho stoppede officielt sin karriere i begyndelse af 2018 - efter ikke at have spillet fodbold i tre år. På toppen blev han kåret til verdens bedste fodboldspiller i 2004 og 2005.