Kunstgræsbaner har på få årtier gjort fodbold til en helårssport i Danmark. Men det er sket på et beskidt grundlag.

Banernes karakteristiske sorte gummigranulat – lavet af opskårne bildæk – bidrager nemlig til spredning af mikroplast i naturen.

»Man burde have tænkt på, at det aldrig har været en god idé at hakke giftige bildæk i stykker og proppe dem ud på fodboldbaner,« har Anne Aittomaki fra miljøorganisationen Plastic Change forklaret Weekendavisen.

Det ser også ud til at få en ende nu. Onsdag forventes medlemslandene i EU at beslutte, at salget af gummigranulat til kunstgræsbaner helt skal forbydes – en beslutning, der kan få vidtrækkende konsekvenser for dansk fodbold.

Kunstgræsbaner går en usikker fremtid i møde.
Kunstgræsbaner går en usikker fremtid i møde. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Vis mere

»Kunstgræsbanerne har været en hel fantastisk vigtig infrastruktur i dansk fodbold og har haft stor betydning. Det har ført til flere fodboldspillere – der er aktive året rundt,« siger Bjarne Christensen, bæredygtighedsansvarlig i DBU.

Han kalder det en stor udfordring, hvis beslutningstagerne i EU vedtager et snarligt forbud mod gummigranulatet på fodboldbanerne.

Selv håber DBU på en forbud med lang løbetid. Måske 10-12 år, så de nuværende baner naturligt kan afvikles. Men allerhelst et påbud om foranstaltninger, der holder resterne af bildæk på banerne.

»Vi har et eksempel fra Silkeborg, der viser, at man med simple foranstaltninger som riste, sluser og bander kan sørge for, at det her granulat bliver på fodboldbanen,« siger Bjarne Christensen.

Men har man aldrig stoppet og tænkt – 'er det smart at kaste forurenede dæk ud på en bane, der ligger i naturen'?

»Det har vist sig, at de her granulerede bildæk – som fyld i kunstgræs – kan noget særligt. Det kan medvirke til at holde børn, unge og ældre i gang. Men det er klart. Det skal blive derinde. Vi har udfordringer med, at det ligger steder, hvor det ikke skulle,« siger Bjarne Christensen og fortsætter

»Men det viser sig jo, at hvis man laver foranstaltninger, så kan man minimere det. Vores tilgang er at beskytte omgivelserne, og nu har vi nogle erfaringer og foranstaltninger, der kan bidrage til, at det ikke spredes.«

Kunstgræsbaner går en usikker fremtid i møde.
Kunstgræsbaner går en usikker fremtid i møde. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Vis mere

Men har I historisk set gjort nok for at stoppe den spredning?

»Det er jeg ikke sikker på, vi kan sige, vi har gjort nok. Det er et fælles projekt. Os, kommuner, fodboldklubber. Vi har lavet kampagner, der skal sørge for, at granulat bliver på banerne, men i virkeligheden hilser vi det også velkommen, at der nu kommer en restriktion fra EUs side. Så kommer der krav, som vi vil leve op til.«

Den nye EU-lovgivning om tilsat mikroplast omfatter ifølge Miljøstyrelsen under en procent af al mikroplast i vandmiljøet. Resten kommer fra slitage af andre og større plastikprodukter – eksempelvis bildæk på vejbaner, skotøj, tekstiler og lignende.

Der er omkring 400 kunststofbaner i Danmark. Langt størstedelen er med gummigranulat. Og selvom man har forsøgt sig med kork, olivenkerner og fyrretræ, er den oplagte arvtager til bildæk endnu ikke fundet.