Peter Sørensens sag er endegyldigt slut.
Peter Sørensens sag er endegyldigt slut. Foto: Henning Bagger

Frifindelsen af fodboldtræner Peter Sørensen står ved magt.

Det oplyser Sørensens forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen til Ritzau.

»Anklagemyndigheden har oplyst, at sagen ikke bliver anket til landsretten,« siger Michael Juul Eriksen.

Peter Sørensen, der er træner i Superliga-klubben Silkeborg IF, blev for to uger siden ved Retten i Aarhus frifundet for anklager om vold mod sin ekskone.

TOP

Anklagemyndigheden oplyser til Ritzau, at man har vurderet, at en anke af sagen ikke ville kunne føre til et andet resultat i Vestre Landsret. Derfor har man valgt ikke at anke.

Peter Sørensen var tiltalt for to tilfælde af vold mod ekskonen, Olivia Pontoppidan - i august 2014 og august 2015 (ved hendes 40-års fødselsdag) - hvor hun i det ene tilfælde skulle være blevet skubbet ned i et sofabord og videre over i en sofa, mens hun bar på deres fælles datter på ni måneder.

Men Silkeborg-træneren blev altså frikendt af en enig domsmandsret i Aarhus.

Dengang sagde Peter Sørensen efterfølgende til BT uden for retsbygningen:

»Jeg er lettet. Det har været en hård omgang. Ikke kun for mig, men også for mine omgivelser. Så det er selvfølgelig en stor lettelse. Man siger, at retfærdigheden sker fyldest, og man siger, at systemet fungerer. Det synes jeg, den her afgørelse vidner om.«

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.