Den er god nok.

Hvis Lionel Messi egentlig ønsker det, kan han smutte tidligere, selv om hans kontrakt først udløber i 2021.

For allerede om et år kan han smutte, som det kom i løbet af denne uge.

Det bekræfter præsident Josep Maria Bartomeu.

Messi har oprindelig kontrakt til 2021.
Messi har oprindelig kontrakt til 2021. Foto: ANDREU DALMAU
Vis mere

»Det er det samme som med Xavi, Puyol og Iniestas sidste kontrakter. Det er spillere, som fortjener den frihed, og vi burde ikke være bekymrede, da det er spillere, som er meget tro over for Barcelona.«

»Vi ønsker, at Messi spiller hele vejen igennem til 2021. Vi er meget rolige,« siger Bartomeu.

Messi sidder for tiden ude med en skade. Barcelona har haft en dårlig begyndelse på sæsonen med kun fire point i de første tre kampe i den bedste spanske fodboldrække, La Liga.

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar gjorde 'alt, hvad han kunne' for at tvinge et skifte igennem til FC Barcelona fra franske Paris Saint-Germain i slutningen af sæsonen.

Barcelona tror på, at Messi bliver til kontraktudløb.
Barcelona tror på, at Messi bliver til kontraktudløb. Foto: ALBERT GEA
Vis mere

Det siger FC Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu, fredag.

Barcelona kunne dog ikke finde fælles fodslag med PSG på grund af den franske klubs krav, forklarer han.

Den lange transfersaga fik en foreløbig afslutning tidligere på ugen, da Neymar blev i Paris Saint-Germain, som i sin tid betalte rekordhøje 222 millioner euro for at hente brasilianeren i netop Barcelona.

»Neymar gjorde alt, hvad han kunne, for det var det, han ønskede,« siger Bartomeu til Barcelonas egen tv-kanal.

Lionel Messi er en af de største spillere i FC Barcelonas historie.
Lionel Messi er en af de største spillere i FC Barcelonas historie. Foto: JON NAZCA
Vis mere

»Jeg tror, at han nu har en anden strategi og et andet projekt, og at han denne sæson vil spille for PSG.«

Den franske sportsavis L'Equipe har endda berettet, at Neymar skulle have været klar til at betale 20 millioner euro af egen lomme for at få sit skifte igennem.

»Barca havde allerede truppen på plads, men muligheden for at skrive under med Neymar viste sig pludselig på markedet,« siger Bartomeu.

Flere medier har beskrevet, at den catalanske storklub skulle have været klar til at give en eller af flere af sine spillere i bytte for Neymar.

Messi kan i teorien være i gang med sin sidste sæson i Barca.
Messi kan i teorien være i gang med sin sidste sæson i Barca. Foto: ERIC GAILLARD
Vis mere

Her var der blandt andet tale om kroatiske Ivan Rakitic og franske Ousmane Dembélé.

»Barca tilbød aldrig sine spillere (til PSG, red.),« siger Bartomeu imidlertid.

»Det var PSG, der bad om dem som en del af forhandlingerne.«

Den transfer kan godt blive nødvendig om et år, hvis Lionel Messi skulle smutte.