Den norske fodboldklub Bodø/Glimt, der fortsat har den angriber Kasper Junker i truppen, kommer ikke til at gå på banen lige foreløbigt.
Hele holdet – inklusiv trænere og andre ansatte – er nemlig blevet sendt i coronakarantæne.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Karantænen skyldes, at flere af klubbens spillere har været i kontakt med en smittet person.

De norske mestre oplyser videre, at man nu afventer endeligt svar på coronaprøverne, og at man indtil da ikke vil tage nogen chancer.
Derfor er holdets træning blev aflyst, indtil man har alt på det rene.
Det er dog ikke en ny situation for Bodø/Glimt-spillerne, da spillerne i januar også blev spillerne også isoleret.
Der er dog ingen grund til panik for den norske klub, da sæsonen først indledes i begyndelsen af april.

Dermed er der nok tid at løbe på for klubben i forhold til forberedelserne til den nye sæson, hvor man skal forsøge at forsvare mesterskabet, som man senest vandt på suveræn vis.
Om det bliver med danske Kasper Junker vides dog ikke endnu.
Angriberen blev topscorer i Eliteserien i 2020, men fik på trods af det ikke sit drømmeskifte igennem ved det seneste transfervindue, og der er nu kun få markeder, der fortsat har åbent for handler.
Der var dog bud efter den målfarlige dansker, og B.T. har blandt andet kunne fortælle, at italienske Genoa fik et bud afvist af Bodø/Glimt, hvilket førte til, at Junkers agent sendte en sviner afsted til klubben. Det kan du læse meget mere om herunder.