Et økonomisk spring - men ingen forlængelse.

Den norske landsholdsspiller Sander Berge har underskrevet en ny kontrakt med sin belgiske klub, Genk.

Det bekræfter sportsdirektøren i Genk, Dimitri De Condé, til den norske avis VG.

»Uden at gå ind i detaljer, så er han ikke længere bundet af den første kontrakt med os. Vi satte os ned og blev enige om en ny aftale,« fortæller Dimitri De Condé.

20-årige Sander Berge har spillet 11 landskampe for Norge. Han fik debut i 2017. Foto: Reuters / Francois Lenoir Livepic
20-årige Sander Berge har spillet 11 landskampe for Norge. Han fik debut i 2017. Foto: Reuters / Francois Lenoir Livepic
Vis mere

Det bemærkelsesværdige ved kontrakten er dog, at der ikke er skrevet under på en kontraktforlængelse. Det er ellers meget almindelig, når man skriver under på en ny aftale. Derfor betegnes kontrakten også, ifølge kilder med kendskab til markedet, som 'svært uvanligt' i dagens fodbold.

Til gengæld har Sander Berge skrevet under på en kontrakt, der sikrer ham et 'betydeligt millionbeløb' og dermed et væsentligt hop i lønnen, mens kontrakten fortsat løber til 2021.

»Økonomisk set er det en bedre aftale for ham, og vi har også lagt en stor økonomisk indsats for at få det til at ske, selvom vi stadig snakker om 'småpenge' set i forhold til, hvad han kunne tjene hos nogle af de andre klubber, der har vist interesse for ham,« udtaler Dimitri De Condé og henviser til klubber i både Spanien, Italien og England.

Om den nye kontrakt siger hovedpersonen selv:

Sander Berge (tv) i aktion for det norske landshold i en kamp mod Bulgarien. Foto: REUTERS/Stoyan Nenov
Sander Berge (tv) i aktion for det norske landshold i en kamp mod Bulgarien. Foto: REUTERS/Stoyan Nenov
Vis mere

“Lige siden jeg kom til Genk, har der været et vældig godt samarbejde mellem klubben og mine agenter. Jeg har været meget tilfreds med min rolle på holdet. Derudover har jeg haft det rigtig godt, siden jeg kom hertil,” fortæller Sander Berge, som sammen med sin agenter ikke ønsker at kommentere kontraktens løndetaljer.

Men trods den nyskrevne kontrakt er der alligevel en mulighed for, at Sander Berge skifter klub til sommer.

“Vi er realistisk og retfærdige. Hvis Sander fortsætter med at præstere, som han har gjort, og alt går, som vi ønsker, så er han klar til at tage det næste skridt til sommer. Det må vi tage til den tid, men vi håber, han kan tage herfra på en positiv måde,” fortæller Dimitri De Condé.

Sander Berge har gjort det fortrinligt for Genk og allerede opnået en høj status i klubben. Det er det, der har ligget til grund for den nye kontrakt, efter at flere udenlandske klubber bankede hårdt på i bestræbelserne på at sikre sig det unge talent.