Norge får importeret over 400 kilo laks og ost til USA under VM
Den enorme madbestilling har rejst omkring 6.400 kilometer fra Oslo til det norske landsholds VM-base i USA.

Den enorme madbestilling har rejst omkring 6.400 kilometer fra Oslo til det norske landsholds VM-base i USA.

Hele 300 kilo atlantisk laks og hvid fisk samt 116 kilo brunost er blevet fløjet hele vejen fra Norge til USA.
Det er en del af den massive kulinariske bestilling, som det norske landshold har fået sendt til sin VM-base under sommerens slutrunde.
Det skriver The Sun.
Formålet er, at de norske fodboldstjerner skal spise klassisk norsk mad under VM og dermed holde sig fra de amerikanske fastfood-fristelser.
Sammen med laksen og den hvide fisk er der også sendt store mængder brunost, den klassiske norske, karamelliserede ost.
Landstræner Ståle Solbakken har desuden sørget for, at der er rigeligt med frugt, da bestillingen også tæller intet mindre end 6.000 appelsiner.
Hvis alle appelsinerne skal spises fra Norges første kamp mod Irak og frem til VM-finalen den 19. juli, kræver det, at den norske 26-mandstrup spiser syv appelsiner hver eneste dag, påpeger The Sun.
Den enorme madbestilling har rejst omkring 6.400 kilometer fra Oslo til det norske landsholds VM-base i USA.
Norge fik ligeledes en solid start på VM, da holdet tidligere på ugen slog Irak 4-1.