Om seks år må man ikke længere anskaffe gummigranulat til at anlægge kunstgræsbaner.
Derfor er ministrene fra de nordiske lande blevet enige om at undersøge alternative materialer. Det skriver nyhedsbureauet NTB.
På Nordisk Råds møde i Stockholm opnåede medlemmerne mandag enighed om at afsætte 15 millioner kroner til projektet.
Det haster, understreger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre.
- At finde alternative produkter, som gør, at du får samme kvalitet på kunstgræsbanen, kræver både forskning og udvikling. Det kan vi komme nærmere, hvis vi gør det sammen i Norden.
- Jeg mener, at det haster, fordi der er en del baner, som udskifter underlaget, fordi det er slidt. Forbuddet kommer i 2031, men hvis du skal bygge eller skifte underlaget på en bane i dag, er det en fordel at bygge det med en vis varighed. Så det er virkelig vigtigt at få gang i det her samarbejde, slår han fast ifølge NTB.
EU-landene har af miljømæssige hensyn besluttet sig for at gøre det forbudt at købe og sælge det gummigranulat, der fyldes på de kunstige fodboldbaner, så de minder mest muligt om græsbaner.
Gummigranulat består ofte af ophuggede bildæk og kan være kilde til mikroplastforurening.
I Norge har man forsøgt sig med sand, kork- og kokosfiber, korkgranulat, olivensten, majskolber, kogler og birk, men der er endnu ikke fundet en endegyldig løsning.
Præsidenten for Norges Fodboldforbund, Lisa Klaveness, kaldte det tidligere på året for "norsk fodbolds allervigtigste sag".
Problemet er der også langt mere vidtrækkende i Norge. I slutningen af 2024 var der næsten 1800 kunstgræsbaner i Norge, hvor hovedparten af klubberne i Eliteserien spiller på kunstgræs.
Til sammenligning var der i 2023 cirka 400 kunstgræsbaner i Danmark, hvor to klubber i Superligaen har hjemmebane på kunstgræs.
/ritzau/