Fejringen af Manchester Citys 3-2-mål mod Aston Villa søndag forløb noget anderledes, end Oasis-legenden Noel Gallagher havde regnet med.

Da Ilkay Gündogan bragte City på mesterskabskurs, løb Ruben Dias' far direkte ind i Gallagher og nikkede ham en skalle.

Det fortæller Gallagher i talkSPORT.

»Da det tredje mål går ind, er der – som du kan forestille dig – kaos på stadion. Ruben Dias' familie sidder et par rækker oppe. Jeg hopper rundt som en idiot og sender min 11-årige søn rundt som Premier League-trofæet. Alle løfter ham op,« fortæller Gallagher og fortsætter:

Ruben Dias og familien.
Ruben Dias og familien.
Vis mere

»Jeg vender mig rundt, og Ruben Dias' far løber direkte ind i mig og nikker mig en skalle. Jeg ligger på jorden – dækket af blod. Jeg kan ikke se de sidste to minutter (af kampen, red.), fordi jeg er nødt til at gå ned og blive syet.«

Da Gallagher med to sting i overlæben og et par blå øjne møder den grædende City-træner, Pep Guardiola, krammer de hinanden.

»Hvad er der sket med dit ansigt?« spørger Guardiola.

»Gå ned og vær sammen med dine spillere,« afslutter Gallagher.

Noel Gallagher (tv.) med City-træner Pep Guardiola efter kampen.
Noel Gallagher (tv.) med City-træner Pep Guardiola efter kampen.
Vis mere

Manchester City endte med at vinde kampen 3-2 over Aston Villa på trods af at have været bagud med to mål med kun 21 minutter igen.

Dermed kunne de lyseblå sikre sig det engelske mesterskab med et enkelt point foran de nærmeste rivaler fra Liverpool.