Wesley Fofana fra Chelsea har gjort det igen.
Kørt fuldstændigt råddent i sin Lamborghini.
Det skriver The Sun.
Fredag var han så endnu engang i retten.
Her blev den 24 årige franskmand tildelt sin niende fartbøde i England. Denne gang for at køre hasarderet og for hurtigt i Hook, hvor han blandt andet overhalede flere indenom i nødsporet.
I forvejen var Fofana blevet frakendt kørekortet frem til maj 2027.
Kortet må han nu undvære i endnu længere tid, men ved retten i London slap han for en fængselsstraf.
Dommen lød på en bøde på 720 kroner samt 300 timers samfundstjeneste.
Med en ugeløn på cirka en million kroner, klarer han nok den økonomiske side af sagen.
Distriktsdommeren, Julie Cooper, gav ham voksenskældud med på vejen.
Hun sagde blandt andet:
»Du er selvfølgelig klar over, at der er mange unge mennesker, som ser op til dig og gerne vil være som dig, men de har ikke råd til disse dyre biler med alle de ekstraudstyr, der gør dem sikre, og du kan få en 17-årig, der lige har bestået sin køreprøve, til at tro, at han kan kopiere dig.«
»De vil ikke være i stand til at håndtere deres bil og vil udføre nogle latterlige manøvrer, og så er de døde. Du skal være meget mere ansvarlig i din adfærd.«
