Bag K.B. Hallen hænger Niels-Christian Holmstrøms portræt på væggen i et mødelokale. Sammen med foregående KB-formænd er han foreviget i ramme, men den ægte Niels-Christian Holmstrøm er snart færdig med at sætte sine professionelle fødder i den klub, der har defineret stort set hele fodboldmandens liv.
Den 11. april siger han farvel til posten som næstformand i Parken Sport & Entertainment, og om et år træder han så ud af rollen som formand i KB. Det bliver dermed slut for manden, der altid har haft en mening og aldrig har været bange for at give den til kende.
»Jeg har overvejet, om jeg skulle åbne en Twitter-konto, men der er sgu nok gamle, sure mænd i verden. Og hvis man brokker sig over noget, så skal man også kunne gøre noget ved det,« siger han.
Stoppet er ikke dramatisk, men en anerkendelse af, at der skal et generationsskifte til, ligesom han mener, at han har udtjent sin pligt i klubben efter 50 år i forskellige roller.
»Jeg glæder mig til at sidde i Parken og følge med ... Så kan man sidde lidt mere tilbagelænet og sige 'nå, ja',« siger han, lægger armene over kors og skærer ansigt, som en gammel fodboldrotte ville gøre det.
I den brede befolkning er han bedst kendt som en mand af ord, meninger og som én af dem, der var med til grundlægge FC København tilbage i 1992.
Boldens forunderlige magi
Det var turbulente år, hvor moderklubberne KB og B1903 blev slået sammen under FC København, hvor økonomien og de sportslige resultater manglede, men hvor Niels-Christian Holmstrøm ikke tvivlede på projektet.
»Der var så meget skepsis og intern kritik fra moderklubberne. Men vi må bare sige, at det var en rigtig tanke. Vi var blevet efterladt på perronen, ingen ville hjælpe os, da det professionelle tog kørte. Vi fik ingen hjælp fra kommunen som klubberne i provinsen og de omliggende kommuner, men ved at gå sammen fik vi skabt ny energi, og så passede det med, at Parken blev ombygget. Det gav masser af larm, og der er masser, der aldrig har tilgivet os,« siger han, ingen nævnt, ingen glemt.
Selv kom Niels-Christian Holmstrøm fra en fodboldkarriere, der førte ham fra KB, hollandske ADO Den Haag og HFC Haarlem, franske Bordeaux, et ødelagt knæ, tilbage til KB, 15 landskampe og til et liv som manden bag spillet. KB var hjemmet, da han var barn, og nu, hvor han har rundet 72 somre, er klubben det endnu.
»Vi var her efter skoletid, vi var her altid altid, og vi fik skældud derhjemme, fordi vi kom for sent hjem. Alt det, man har lært om store og små ting i tilværelsen, det har man lært herude af engagerede trænere og ungdomsledere, holdkammerater og frivillige. Den sammenhængskraft og det der med, at vi mødes på tværs af forskelligheder, uddannelse, social baggrund og så videre og opdager boldens forunderlige magi: Det drager dig ind et sted, der giver dig evige venskaber,« siger han og tilføjer:
»Sammenhængskraften skabes jo ikke af politikere. Den skabes af frivillige.«
Livet bag om fodbolden - som han kalder privilegeret - startede på sin vis med en demonstration og et cirkus på Blågårds Plads på Nørrebro i efterdønninger fra 68-oprøret.
Team Danmark, et cirkus og Nørrebros værditab
Niels-Christian Holmstrøm deltog i starten af 1970'erne i en demonstration med Clausen og Petersens gadecirkus på Blågårds Plads på Nørrebro.
Holmstrøm mente - og mener stadig - at fodbold kan udradere sociale faldgruber. Så da Nørrebro i 1970'erne stod over for ny byplanlægning, støttede Holmstrøm ideen om, at det indebar en fodboldbane midt mellem Nørrebros gårdhaver.
»Når jeg så tænker på, hvad der er blevet af Nørrebro, efter man nedlagde Byggeren (berømt legeplads på Nørrebro, der blev fjernet med magt, red.) og skambyggede Nørrebro - så kan det godt være, de fik lokummerne væk i gårdene, men hvad er det for et værditab, man har fået på Nørrebro?« siger han.
Lysten til at forandre ting, som Holmstrøm var uenig i, fortsatte. Han gjorde oprør mod 'det amatøragtige DBU' og lagde det første spadestik til Team Danmark, som han senere blev souschef for i 13 år.
Ind i FCK's maskinrum
I 1994 satte KB Holmstrøm i bestyrelsen i FCK. Han var ansat i Team Danmark og havde egentlig ikke lyst til at forlade dét job. Så da han i 1999 blev tilbudt jobbet som sportsdirektør, var han i tvivl om, hvad han skulle gøre. OL i Sydney stod for døren, og han havde et 'vidunderligt og meningsfyldt' arbejde.
Samtidig havde han selv kritiseret folk i og omkring klubben. Og hvis man brokker sig over noget, så må man også gøre noget ved det.
Han kom ind i det, han kalder en rodebutik, som havde 'sejlet længe', Det var blandt andet på daværende direktør Flemming Østergaards initiativ, at Holmstrøm fik jobbet.
»Det lykkedes os at få pudset den her plimsoller lidt op, få sat nye motorer i og få gjort den konkurrencedygtig. Sidenhen må man sige, at vi har levet op til vores ambitionsniveau om at være den bedste klub i Danmark. Det fik vi etableret, og derefter måtte vi jo se på Europa. Det skridt synes jeg, klubben har taget, når man ser på, hvor meget vi har deltaget i Europa,« siger han. Hele rejsen med FC København er det, Holmstrøm kigger tilbage på med størst stolthed.
Samarbejdet med Østergaard kalder han for 'aldeles udmærket'.
»Flemming har jo sin egen opfattelse af sin rolle, og det må han også gerne. Men vi var de facto den gang begge direktører i selskabet: Han tog sig af det kommercielle, og jeg tog mig af det sportslige, og det gik rigtig godt.«
Det, som Holmstrøm ser tilbage på med stolthed, er, hvordan moderklubberne KB og B1903 - som hver især kæmpede - blev fusioneret til det, vi kender som FC København. Én klub, hvor præmissen var mesterskaber og at være de bedste.
»Vi har aldrig lagt skjul på vores ambitionsniveau. Vi skulle spille med de bedste, og det gjorde vi så ikke rigtigt i 90'erne, men det fik os ikke til at sænke ambitionerne,« siger han og tilføjer:
»At sætte det ambitionsniveau, som vi gjorde, det var vanvittigt at være med til.«
Det var vanvittig krævende
FC København har nu vundet 12 mesterskaber siden 1992. Klubben vandt fire mesterskaber i Holmstrøms periode fra 1999 til 2006. Et job, han var glad for, men som også krævede sit.
»Der er masser af ting, man kunne have gjort bedre. Det var også derfor, jeg stoppede, da jeg fyldte 60 år. Det er et 24/7-job. Det er vanvittigt krævende, for du bliver aldrig nogensinde færdig.«
»Det kan være, at en spiller brækker benet. Og så er der agenterne. De er blevet værre end nogensinde. Alt det, man planlægger, det kan man glemme. For man skal være klar over, at det er 'management by doing'. Tingene ændrer sig hele tiden. I FCK ved vi, at hvis vi bliver nummer to og vinder pokalen, så er det et katastrofalt år. Hvor det havde været et jubelår i andre klubber; selv i en af vores herværende store klubber, hvor de jublede over den præstation,« siger han med slet hentydning til Brøndby.
Gamle aversioner
Som det måske anes af dette interview, er Niels-Christian Holmstrøm ikke færdig med at sige sin mening. Han er kendt for at levere citater, som der senere bliver skrevet og sagt meget om. De mange citater har ofte givet ham stemplet 'arrogant', men ikke alle citaterne er hans.
»Nogle af dem gad jeg godt have sagt. Blandt andet det med 'hvem fanden gider se bønder slå kolbøtter'? Det er ikke mig, men drejer sig om et redaktionsmøde på Danmarks Radio, hvor man diskuterer, om man skal sende live fra Landsstævnet. Det er jo et vidunderligt citat. For lige så vild jeg er med Landsstævnet og bondeidræt, så længe folk bevæger sig, lige så åndssvagt er det at sende det i fjernsynet.«
»Og jeg vil godt have lov til at sige: Jeg synes ikke, at 'Den store bagedyst', 'X Factor' og 'Vild med dans' er god underholdning. Det er ikke underholdende, for hvem interesserer sig for at se bønder slå kolbøtter? Jeg vil se kvalitet! Hvorfor må jeg ikke se dygtige dansere? Der bliver aldrig vist sportsdans på dansk tv. Det er jo fantastisk at se. Vi har verdensmestre, hvorfor må vi ikke se det? Hvorfor skal vi se amatører bage? Jeg kunne forstå en konkurrence mellem Danmarks dygtigste konditorer. Men hvad er det for noget fladpandet, white trash-tv? Hvis folk synes, jeg er arrogant, når jeg siger det, så siger jeg 'nej, det er jeg ikke. Jeg kan bare godt lide kvalitet'.«
Niels-Christian Holmstrøm er 72 år, og der et otium på vej. Alderdommen er 'noget lort', men han er 'rask og rørig'.
Men om lidt er FCK- og KB-legenden færdig med at sidde i en position, hvor det er naturligt, at hans holdninger skal høres. Det kan være, han kommer til at genoverveje, om han skal få åbnet sig en Twitter-konto.
