Lyt til artiklen

Farmand var fodboldstjerne i 90’erne. Nu er stjernebørnene blevet voksne og fortæller her i BT om en opvækst med en berømt fodboldfar:

Nicolai Laudrup

25 år
Søn af Brian Laudrup og Mette Laudrup, bror til Rasmine
Arbejder som Sales Coordinater hos ZIM Denmark og spiller Danmarksseriefodbold for FA 2000
Kæreste med Anna-Ida

Nicolai Laudrup droppede drømmen om en karriere som professionel golfspiller og arbejder nu i shippingbranchen. Men han går med en spirende fodboldtræner i maven

- Der var engang, da jeg spillede i 2. division for Ølstykke, hvor en modspiller løb og kysede mig i hele kampen. Han gjorde det, fordi han vidste, hvem min far var. Der kan man gøre to ting. Enten kan man svare igen og komme ned på det niveau, ellers kan man bare vælge at grine ad det og fokusere på at spille fodbold. Jeg har altid valgt at grine ad det. Heldigvis har jeg ikke oplevet det særlig tit. Det har mest været, når jeg har været nede at spille serie 3 eller 4 – og så i den kamp i 2. division.

- Det er jo stort set hver gang, man taler i telefon med en ny person eller sender en e-mail, at folk spørger til efternavnet. Langt de fleste gange er det jo kun positivt, så på den måde er det en god ting at blive konfronteret med. Mange gange på jobbet, når jeg taler med kunder, primært de mandlige, så bruger jeg også fodbolden som indgangsvinkel. Det er noget, som rigtig mange kan relatere til. Det åbner mange gange for en god snak, og så bliver det sådan lidt mindre formelt.

Læs også: Rasmine Laudrup: Mange ved ikke engang, at jeg findes

- Jeg havde en lang periode, hvor golf fyldte meget i mit liv, og hvor jeg ikke spillede fodbold. Det var, fra jeg var 10 år, til jeg fyldte 16 år. Jeg var meget målrettet og havde tanker om en professionel karriere. Jeg gik på Oure Efterskole på golflinjen, og efter det tog jeg et år til Skotland, hvor jeg arbejdede med en professionel. Da jeg kom hjem til Danmark igen, mistede jeg desværre interessen lidt. Det blev lidt for seriøst og kom til at handle om nogle andre ting end det at have det sjovt med det. Det var der, hvor jeg så begyndte at finde en glæde i at spille fodbold.

- Jeg har boet i flere lande på grund af min fars karriere, og jeg kan som voksen godt mærke den der rastløshed. Nå, nu skal vi snart til at komme ud igen. Det bliver nok også en del af mit liv igen. Den karrierevej, jeg har valgt, har også mange muligheder internationalt. Jeg vil nok få en trang til at komme udenlands igen, når tingene måske går lidt for stille i Danmark.

- Jeg har aldrig haft et sted, hvor jeg følte mig hjemme. Vi har altid været to-tre-fire år ét sted og så videre. Sådan har det været, også efter min far stoppede karrieren. Inden jeg var fyldt 18 år, havde jeg været et år på efterskole på Fyn, knap et år i Skotland alene med en kammerat, og da jeg blev 18, var jeg et semester i USA, hvor jeg studerede og spillede fodbold i North Carolina. Det har givet mig meget, at jeg så tidligt har lært at stå på egne ben.

Læs også: Rebecca Laudrup: Jeg har boet flere steder, end mange voksne har

- Måske vil jeg gerne gå trænervejen. Vi har jo haft Laudrup & Høgh Pro Camp, som min far og Lars Høgh har kørt op igennem de seneste 10 år. Der har jeg og Jonas (Lars Høghs søn, red.) været en del af trænerteamet de sidste seks år. Det har givet mig smag for at have mere med fodbold at gøre, men ikke som spiller. Jeg nåede at spille 2. division, og jeg kunne måske være kommet til en 1. divisionsklub, men der var langt mere perspektiv i at få en god uddannelse og gå en anden vej.

- Jeg har aldrig følt det mindste pres fra nogen af mine forældre om, at jeg skulle det ene eller andet. Tværtimod har min far sagt, at han altid havde håbet, at jeg ikke gik fodboldvejen. Nu tror jeg, at han synes, det er lidt sjovt at komme ud og se mig spille i FA 2000. Men da jeg var yngre, var han glad for, at jeg ikke havde det der pres på mig som ung fodboldspiller med det efternavn. Jeg er glad for, at jeg har oplevet golf, hvor man er ens egen værste modstander og så fodbold som holdsport.

(Hvis du læser med fra mobilen - klik he for at se tv-klippet "Mads er ikke den store danser")

Læs her hvordan det gik fodboldstjernernes børn:

Nicolai Laudrup: Far håbede, jeg ikke blev fodboldspiller

Rasmine Laudrup: Mange ved ikke engang, at jeg findes

Laudrups søskende: Mads er ikke den store danser (mobillink)

Cecilie Schmeichel: Jeg klarer den selv uden min  fars penge

Rebecca Laudrup: Jeg har boet flere steder, end mange voksne har

Nadia ’Faxe’ Jensen: Jeg har fået mange drinks, fordi far scorede i EM-finalen

Julie 'Faxe' Jensen: Jeg oplever ting, andre unge aldrig vil komme til

TV: Faxe trænede sin datter (mobillink)

Rikke Vilfort: Min far har altid været der, når jeg har haft brug for ham

Mikkel Vilfort: De spø’r mig tit, om han tog den med hånden

TV: Navnet Vilfort gav gratis drinks (mobillink)

Josefine Høgh: Jeg har forsøgt at være Josefine og ikke Lars Høghs datter

Jonas Høgh: Jeg følte, at jeg ikke kunne leve op til navnet