Nicklas Bendtner har netop været på vidneskranken i voldssagen, hvor han er tiltalt for at have slået og sparket en taxichauffør i forbindelse med en bytur i september.

»Da vi løftede armene på samme tid, så tænkte jeg ikke så meget. Jeg reagerede i selvforsvar. Jeg var overrasket over det, men jeg slog ham i hovedet med knyttet hånd,« sagde Bendtner i Københavns Byret, hvor sagen skal afgøres i dag.

Inden det kom til konfrontationen, udspillede der sig et drama i taxien, hvor Bendtner og hans kæreste, Philine Roepstorff, havde fået en tur fra Kongens Nytorv i det indre København efter en bytur natten til den 9. september.

Det fremgår af Nicklas Bendtners vidneudsagn - samt ditto fra taxichaufføren og videomateriale fra taxiens kameraer.

Nicklas Bendtner og advokat Anders Nemeth ankommer. Voldssagen mod fodboldspilleren Nicklas Bendtner behandles ved Københavns Byret, fredag den 2. november 2018. Nicklas Bendtner er blevet tiltalt for vold mod en taxichauffør i København, mens chaufføren er blevet tiltalt for forsøg på vold. "Bemærk: Tiltalte har givet samtykke til Ritzau Scanpix til fotografering under ankomst og exit i forbindelse med retsmødet, fredag den 2. november 2018."(Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018)
Nicklas Bendtner og advokat Anders Nemeth ankommer. Voldssagen mod fodboldspilleren Nicklas Bendtner behandles ved Københavns Byret, fredag den 2. november 2018. Nicklas Bendtner er blevet tiltalt for vold mod en taxichauffør i København, mens chaufføren er blevet tiltalt for forsøg på vold. "Bemærk: Tiltalte har givet samtykke til Ritzau Scanpix til fotografering under ankomst og exit i forbindelse med retsmødet, fredag den 2. november 2018."(Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Vi havde været til parmiddag på Cafe Victor, og så tog vi derfra på Lusso, som er en natklub. Jeg havde nok drukket. Det er svært at sige, men jeg var bevidst. Jeg vil ikke sige, at jeg var fuld, men jeg kunne mærke, at jeg havde drukket. Jeg var i godt humør,« fortalte den danske stjerneangriber fra vidneskranken om den famøse by- og taxitur:

»Vi prajer en taxi, og så har vi haft en uoverensstemmelse inde på klubben om, at hun skulle have været ude på drengetoilettet, så det er vi lidt oppe at skændes over. Så tonen mellem mig og hende er ikke super god.«

Bendtner bad kort inde i turen taxichaufføren 'holde til venstre'. Taxichaufføren drejede i stedet til venstre, hvilket Bendtner udtrykte sin utilfredshed med:

»Vi diskuterer. Jeg siger, vi skal holde til venstre, han drejer til venstre. Det diskuterer vi om, og der kommer en negativ stemning i taxien. Han vender sig om og kigger på os. Og så bliver stemningen mere ubehagelig, og jeg føler mig ikke i en tryg situation længere.«

Bendtner fortalte, at han sammen med kæresten forlod taxien, da han følte sig truet, og at han havde en baglårsskade på tidspunktet, så han ikke kunne løbe fra situationen. Desuden havde han sin kæreste med, som han skulle passe på:

»Jeg tænker, at chaufføren ville skade mig, så derfor opsøger jeg situationen for at få den afværget.«

Derefter opstod selve episoden, hvor han slår taxichaufføren, som var steget ud af taxien, efter at han havde kørt efter parret.

»Jeg har armene ude langs siden og spørger, hvad han laver. Han svarer igen noget med: 'Hvad vil du' eller 'hvad snakker du om'. Da vi konfronterer hinanden, så løfter vi armene på samme tid, og jeg slår ham først. Hvis man tænker på scenariet, at en chauffør kører efter dig og kalder din kæreste luder, så synes jeg, at han udviser truende adfærd, og at han godt kunne finde på at angribe os bagfra,« argumenterede Bendtner, som i retten var iklædt grøn habit og virkede rolig.

Nicklas Bendtner og advokat Anders Nemeth ankommer. Voldssagen mod fodboldspilleren Nicklas Bendtner behandles ved Københavns Byret, fredag den 2. november 2018. Nicklas Bendtner er blevet tiltalt for vold mod en taxichauffør i København, mens chaufføren er blevet tiltalt for forsøg på vold. "Bemærk: Tiltalte har givet samtykke til Ritzau Scanpix til fotografering under ankomst og exit i forbindelse med retsmødet, fredag den 2. november 2018."(Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018)
Nicklas Bendtner og advokat Anders Nemeth ankommer. Voldssagen mod fodboldspilleren Nicklas Bendtner behandles ved Københavns Byret, fredag den 2. november 2018. Nicklas Bendtner er blevet tiltalt for vold mod en taxichauffør i København, mens chaufføren er blevet tiltalt for forsøg på vold. "Bemærk: Tiltalte har givet samtykke til Ritzau Scanpix til fotografering under ankomst og exit i forbindelse med retsmødet, fredag den 2. november 2018."(Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Herefter kom slaget:

»Jeg går mere mod ham, end han går mod mig. Han tager et par skridt frem. Det er svært ikke at få en form for sammenstød. Jeg går imod ham, fordi jeg føler mig truet. Jeg frygtede for, hvad der kunne ske med mig og min kæreste. Da vi løftede armene på samme tid, så tænkte jeg ikke så meget. Jeg reagerede i selvforsvar. Jeg var overrasket over det, men jeg slog ham i hovedet med knyttet hånd.«

»Var det med højre eller venstre?« spurgte anklageren.

»Det var med højre,« svarede Bendtner, som fortsatte:

»Han falder så over i taxien og så ned på jorden. Jeg kan ikke sige, hvad han rammer med. Jeg bliver meget overrasket over, at det kan ske. Så jeg går hen og kigger til ham. Han er omtåget og virker ikke til at være til stede. Der kom min kæreste så hen på siden af mig, og vi snakker sammen. Hun siger, at der kommer nogen, så vi må hellere komme af sted. Jeg tager fat i ham kort for at høre, om han er okay, og så går vi.«

Forsvarer for taxachaufføren Mette Grith Stage ankommer. Voldssagen mod fodboldspilleren Nicklas Bendtner behandles ved Københavns Byret, fredag den 2. november 2018. Nicklas Bendtner er blevet tiltalt for vold mod en taxichauffør i København, mens chaufføren er blevet tiltalt for forsøg på vold. "Bemærk: Tiltalte har givet samtykke til Ritzau Scanpix til fotografering under ankomst og exit i forbindelse med retsmødet, fredag den 2. november 2018."(Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018)
Forsvarer for taxachaufføren Mette Grith Stage ankommer. Voldssagen mod fodboldspilleren Nicklas Bendtner behandles ved Københavns Byret, fredag den 2. november 2018. Nicklas Bendtner er blevet tiltalt for vold mod en taxichauffør i København, mens chaufføren er blevet tiltalt for forsøg på vold. "Bemærk: Tiltalte har givet samtykke til Ritzau Scanpix til fotografering under ankomst og exit i forbindelse med retsmødet, fredag den 2. november 2018."(Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Bendtner blev så spurgt ind til tiltalen, som siger, at han skulle have sparket den liggende taxichauffør i hovedet. Fodboldstjernens forklaring lød således:

»Jeg løfter mit ben for at komme over ham og se, om han er okay. Det er ikke for at sparke ham,« sagde Bendtner og afviste, at han kunne have ramt ham.

Taxichaufførens advokat, Mette Grith Stage, spurgte som det sidste ind til de nærmere omstændigheder omkring Bendtners forklaring, som blev afgivet til politiet, da de dukkede op på hans bopæl. Her skulle Bendtner IKKE have fortalt, at der var tale om fysisk vold.

»Det var en ny situation for mig, og jeg var utrolig bange. Der kom fire betjente op til mig, og det var overvældende. Så på det tidspunkt følte jeg mig ikke sikker nok til at udtale mig om det,« sagde Bendtner om, hvorfor han ikke fortalte politiet sandheden. Der ventes afsagt dom i sagen senere i dag. Følg retssagen LIVE på BT.dk.

Nicklas Bendtner var i aktion i aftes for Rosenborg.
Nicklas Bendtner var i aktion i aftes for Rosenborg. Foto: Hagen, Fredrik
Vis mere