Den landskendte fodboldspiller Nicki Bille har netop udbudt sin 95 kvadratmeter store lejlighed på Sluseholmen til salg.

Det er samme lejlighed, hvori han blev udsat for et mordforsøg mellem jul og nytår.

For adressen skal den tidligere BK Frem-, FC Nordsjælland-, Esbjerg- og Lyngby-spiller have 3.695.000 kroner.

Dermed er lejligheden udbudt til salg for en kvadratmeterpris, der ligger meget tæt på gennemsnittet i det eksklusive område.

Foto: Estate Sydhavnen
Vis mere

Ifølge tal fra Boliga er Nicki Billes lejlighed nemlig udbudt til salg beskedne to procent billigere end gennemsnittet for området.

Den nye ejer af adressen kan se frem til at rykke ind i en lejlighed, som Estate Sydhavnen, der står for salget, beskriver som en livsnyderlejlighed med en utraditionel planløsning i et hipt område.

Lejligheden ligger således tæt på Fisketorvet, Vesterbro og Kødbyen i det indre København.

Eksklusivt område

Nicki Bille købte ifølge oplysninger fra Boliga.dk selv Sluseholm-lejligheden tilbage i 2012, hvor han svingede støvlen i det spanske. Dengang lød prisen for den blot fire år gamle lejlighed på lige knap 2,5 millioner kroner.

Der er altså udsigt til en økonomisk gevinst til den 31-årige kendis, der senest har været på fornavn med danskerne i forbindelse med en episode i julen, hvor Bille blev skudt i armen.

Drømmer Bille om at konvertere de gamle kvadratmeter til nye inden for hovedstadens kommunegrænser, kan det da også blive nødvendigt med lidt ekstra på kistebunden.

Sammenligner man januar 2019 med samme måned sidste år, er lejlighedspriserne i Københavns Kommune nemlig steget med tre procent, således at lejlighederne i januar i år ramte markedet til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 45.898 kroner.

Se Nicki Billes lejlighed her.

Foto: Estate Sydhavnen
Vis mere
Foto: Estate Sydhavnen
Vis mere
Foto: Estate Sydhavnen
Vis mere