Den danske fodboldspiller Nicki Bille er officielt færdig i Lyngby. Det oplyser klubben, der yderligere fortæller, at Nicki Billes kontrakt er blevet ophævet med øjeblikkelig virkning.

»Vi er rigtig triste over situationen, for vi havde selvsagt håbet på et andet udfald og vi havde troet på, at vi kunne hjælpe Nicki med en ny tilværelse,« siger klubbens træner Mark Strudal til klubbens hjemmeside.

Netop den nye start var grunden til, at klubben i første omgang valgte at skrive kontrakt med fodboldspilleren.

»Det var derfor klubben gik ind i det her, og vi har involveret et stort netværk af forskellige personer for at hjælpe Nicki. Vi gjorde det rigtige ved at give Nicki chancen, men det lykkedes desværre ikke, og det er vi kede af,« siger Mark Strudal til klubbens hjemmeside.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

30-årige Nicki Bille blev i mandags anholdt og sigtet midt i København for truende adfærd. Her skulle fodboldspilleren ifølge B.T.s oplysninger have truet en anden mand med en luftpistol. Og det er som følge af den sag, at Lyngby Boldklub nu har valgt at ophæve samarbejdet.

'Nicki Bille kom til De Kongeblå for at få en frisk start efter en turbulent personlig periode, men Lyngby Boldklub må sande, at opgaven med at få Nicki på ret kurs ikke er lykkedes. Senest eksemplificeret i mandags, hvor Nicki Bille blev anholdt af Københavns Politi,' skriver 1. Divisionsklubben.

Også Lyngby Boldklubs sportsdirektør Birger Jørgensen synes, at 1. Divisionsklubben gjorde det rigtige i forhold til at give fodboldspilleren en chance til.

»Vi ærgrer os helt vildt, og jeg har meget stor respekt for de folk her i huset, der lagde hovedet på blokken og sagde, at det her godt kunne lykkes,« siger Birger Jørgensen.

Nicki Bille har også tidligere tørnet ud for Esbjerg.
Nicki Bille har også tidligere tørnet ud for Esbjerg. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Han mener ikke der er mere for klubben at gøre i forhold til Nicki Bille, der i karrieren har spillet tre landskampe.

»Vi har individuelt og som klub gjort alt, hvad vi kunne, og det er synd for alle her i huset og udenfor, der har brugt uanede ressourcer og masser af energi på at hjælpe Nicki. Men hvis vi skal være tro mod klubbens værdier, så var der ikke anden udvej,« lyder det fra Birger Jørgensen til Lyngbys hjemmeside.

Et øjenvidne har til B.T.  fortalt, hvad hun så i forbindelse med anholdelsen. Det kan du læse mere om her.

Den danske angriber skiftede i slutningen af juli til Lyngby Boldklub. Inden da havde en siddet en måned i fængsel for vold og usædelig opførsel i Monaco.

Nicki Bille var også involveret i en sag for nogle år siden. Der blev han idømt en betinget fængselsdom på 60 dage. Han blev også idømt 80 timers samfundstjeneste.
Nicki Bille var også involveret i en sag for nogle år siden. Der blev han idømt en betinget fængselsdom på 60 dage. Han blev også idømt 80 timers samfundstjeneste. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Nicki Bille har i løbet af sin karriere været involveret i et hav af møgsager.

Og efter anholdelsen fortalte hans agent, Nikola Jægerfeld Juric, at det er svært at hjælpe en mand, der ikke vil hjælpes.

Lyngbys cheftræner Mark Strudal har i et større interview til B.T. også åbnet op for, hvordan sagen har påvirket ham. Her fortæller han blandt andet, at han er bekymret for, hvem der nu skal støtte og hjælpe ham, når han ikke længere er i klubben.

B.T. Sport har efter Lyngby Boldklubs udmelding fredag eftermiddag været i kontakt med Nicki Billes agent Nikola Jægerfeld Juric, der ikke har nogle kommentarer til sagen.